Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Anders Liltorp, går nu ind i sagen om en ny lokalplan for Risbjergkvarteret.
En række familier har fået kategorisk nej til at rive deres hus ned, mens kommunen arbejder med lokalplanen.
Hvidovre Kommune siger nej, selvom familiernes huse hverken er bevaringsværdige ifølge lokalplanforslaget eller er nævnt i nogle af de svar, der er kommet ind under høringen.
Kommunen har skrevet direkte til en familie, at den lige så godt kan lade være med at bede om tilladelse til at rive ned.
Alle ansøgninger bliver anullereret, indtil den endelige lokalplan er klar, lyder det.
Det er en praksis, som en forsker vurderer er i strid med loven.
Socialdemokratiet vil have ny fortolkning af loven
Nu melder Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Hvidovre sig i koret af folk, der mener, at kommunen bør droppe de lovstridige og kategoriske afvisninger.
Kommunens fagfolk bør i stedet gå ind i hver sag og vurdere, om det kan give mening at hjælpe, lyder det fra Anders Liltorp (S).
– Man skal overholde en række bestemmelser i Planloven, men det handler også om, hvor restriktivt man fortolker den.
– Det er meget vigtigt for mig, at man laver et individuelt og konkret skøn i den enkelte sag, så man ikke per automatik siger ja eller nej, siger Anders Liltorp.
– Så kan det godt være, at det skøn tydeligt viser, at vi ikke kan tilsidesætte reglen, for så underminerer vi arbejdet med lokalplanen. Men i min verden må man aldrig sætte en regel over et skøn.
– Det er sådan noget, der i min optik er borgernes bedste garanti for en følelse af retfærdighed. Fordi man så oplever at blive behandlet efter det, man henvender sig om, siger Anders Liltorp til Risbjerg & Co.
Kategorisk afvisning virker “uretfærdig”
Anders Liltorp har bedt forvaltningen i Hvidovre Kommune om at redegøre for, hvorfor embedsmænd i kommunen fortolker reglerne ”så restriktivt”.
Det gælder særligt i én sag, som har været beskrevet i flere artikler hos Risbjerg & Co. Læs for eksempel Fanget i ny lokalplan: Må ikke bygge drømmehuset.
En familie kan ikke få lov at rive et gammelt dødsbo ned og må i stedet betale for at have grunden stående, mens kommunens arbejde med den nye lokalplan bare trækker længere og længere ud.
– Jeg forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt, at man ikke giver nedrivningstilladelse efter et forløb, som har trukket ud i mange måneder, siger Anders Liltorp.
– Der mener jeg, at man skal være skarp i sit skøn af, om man måske har været for restriktiv i sin fortolkning. For det virker uretfærdigt, lyder det fra Anders Liltorp, der er medlem af By- og Planudvalget i Hvidovre Kommune.
Opslidende for familier med kategorisk afvisning
Andre familier har fortalt, hvordan forløbet slider på dem. Arbejdet med en ny lokalplan for Risbjergkvarteret er nemlig trukket ud i månedsvis.
Først skulle den være færdig i august 2024. Så blev den udskudt og udskudt for nu efter planen at blive vedtaget til december.
Hver gang bliver det dyrere og mere opslidende for familierne at have byggegrunde stående.
De bliver samtidig mere og mere frustrerede over ikke at kunne komme i gang med bare en del af byggeprojekterne, før lokalplanen er vedtaget.
Udvalgsformand: Måske bør vi lempe fortolkningen lidt
Formand for By- og Planudvalget, Charlotte Munch (DD), kan også godt se problemet.
– Det kan godt være, at man skal lempe lidt på fortolkningen fremover. Den er måske sat lidt for hårdt op, siger hun.
Charlotte Munch understreger dog i samme åndedrag:
– På den anden side vil jeg hellere have, at den er for skarp end for svag. Tænk, hvis familierne fik lov til at rive ned og bagefter ikke kunne få lov til at bygge det, de gerne ville, fordi lokalplanen ender med at se anderledes ud, end de troede. Vi ville risikere at få alverdens sager på nakken.
– Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det lange sagsforløb er virkelig, virkelig frustrerende. Det er alt andet end tilfredsstillende, siger Charlotte Munch til Risbjerg & Co.
Hvidovrelisten: Vi skal afsøge nye måder at gøre det på
Samme toner lyder fra et andet medlem af By- og Planudvalget, Hvidovrelistens Kristina Young.
– Jeg kan garantere, at jeg til stadighed vil drøfte det i By- og Planudvalget for at afsøge, om der findes en måde at sikre, at boligbyggere i Risbjergkvarteret og andre kommende områder, hvor der skal udarbejdes ny lokalplan, ikke ender i sådan en ulykkelig situation, skriver hun i en mail til Risbjerg & Co.
Når embedsmændene i kommunen har været gennem 58 høringssvar – og føler sig sikre på, at forslaget til en ny lokalplan har taget de rette hensyn – sender de lokalplanen videre til politikerne.
Det er håbet at vedtage den endelige lokalplan 17. december 2024 på et møde i kommunalbestyrelsen.
Centerchef for Plan og Miljø i Hvidovre Kommune, Jakob Karlshøj, er i 10 dage ikke vendt tilbage på Risbjerg & Co.’s henvendelser.
Vi ville ellers gerne have en kommentar til forskerens vurdering af, at kommunens restriktive praksis er ulovlig.