En række familier må ikke bygge drømmehuset i Risbjergkvarteret, som de troede – de er i stedet blevet fanget i usikkerhed i mange måneder på grund af arbejdet med en ny lokalplan.
Årsagen er, at kommunen hverken godkender nedrivning af gamle huse eller bygning af nye, så længe lokalplanen bliver lavet. Og det trækker længere og længere ud.
– Det kan godt være, at det i det store kommunebillede ikke er så stort et problem. Men for os helt almindelige dødelige borgere rammer det økonomisk, at man ikke kan komme videre i ”projekt husdrøm”, når grunden er købt, siger Maria Holmgreen.
Stor stressfaktor for både familieliv og økonomi
Sammen med sin mand Anders købte Maria i 2024 et dødsbo til nedrivning på Bjeverskov Allé.
Huset er så slidt, at det er billigere at bygge nyt end at renovere det.
Det gamle hus er ikke bevaringsværdigt. (Se artiklen Ni bygninger udpeget som bevaringsværdige – er dit hus iblandt?)
Det ligger heller ikke på en grund, som er nævnt i forslaget til den nye lokalplan.
Alligevel afviser kommunen at arbejde på en tilladelse til at rive dødsboet ned, før lokalplanen er lavet helt færdig.
– Lige nu ser vi måske ind i 18 måneder, før vi har et nyt hus. Det giver os ondt i maven, og det er en stor stressfaktor, både i forhold til familieliv og økonomi, siger Maria Holmgreen til Risbjerg & Co.
Store frustrationer over at være fanget i ny lokalplan
Risbjerg & Co. har talt og skrevet med en række andre familier i samme situation. De er især frustrerede over to ting:
- Det er reelt umuligt for ’almindelige mennesker’ at vide, at der ikke bliver givet en eneste tilladelse til at rive ned eller bygge nyt, mens Hvidovre Kommune laver en lokalplan. Det står hverken direkte i forslaget til lokalplan, der har været i offentlig høring, eller på kommunens hjemmeside.
- Familierne må først søge tilladelse til at udnytte den dyre grund, de har købt i Risbjergkvarteret, når den færdige lokalplan er godkendt af politikerne i Hvidovre Kommune.
Meldingen lød på et informationsmøde om den nye lokalplan i foråret 2024, at lokalplanen nok ville blive vedtaget i september.
Så blev det oktober. November. December – og dermed kan behandlingen af sagerne måske reelt først begynde januar 2025.
Utrolig hård proces, som bare bliver ved
Hver gang er det en ekstra måned, hvor familierne skal betale dobbelt husleje og kan se drømmen om et nyt hus blive skudt længere ud i fremtiden.
– For os som lille familie er det en utrolig hård proces at være i, fortæller en kvinde, der ønsker at være anonym.
– Det er egentlig ikke, fordi en enkelt udsættelse er det, der slår os ud af kurs – det er jo simpelthen, fordi det bliver ved og ved. Det er meget svært at stole på, hvad de skriver.
– Derudover gør deres konstante udsættelser det fuldstændig umuligt for os at planlægge vores liv i byggefasen. Vi er stoppet med at kigge efter lejeboliger at flytte ind i under nedrivning og byggeri, for vi ved ikke, hvornår vi reelt set skal bruge én.
– Vi har også været nødsaget til at takke nej til en lejebolig, som vi havde fundet i Risbjerg, fordi kommunen udskød vedtagelsen af lokalplanen, skriver kvinden i en mail til Risbjerg & Co.
Hun tilføjer:
– Det er utrolig stressende, især når man har et barn. Vi ønsker jo netop at holde hendes hverdag så stabil og tryg som muligt under byggefasen. Det bliver bare sværere og sværere at se sig ud af, hvordan det skal lade sig gøre.
Hvis du har adgang til Facebook-gruppen ”For os i Risbjergkvarteret”, kan du læse flere lignende udsagn her og her.
Kommunen “glider af med de samme svar”
Mange tager kontakt til kommunen for at høre, om det er muligt at drive deres sag lidt fremad. Men de oplever, at det er næsten umuligt at få konkrete svar ud af kommunen.
Oplevelsen er, at det kun bliver til korte, faktuelle beskeder om eksempelvis, at arbejdet med lokalplanen er udskudt, eller at det ikke kan lade sig gøre at få tilladelse til at rive ned.
– Vi kan ikke få nogen i tale. Vi har skrevet til kommunen, der glider af med de samme svar hver gang, lyder det fra Maria Holmgreen.
Kommune anerkender: Stort problem i folks hverdag
Det er let at forstå, at familier generelt set kan blive frustrerede over forløbet med at få lokalplanen på plads.
Det mener Jakob Karlshøj, centerchef for Plan og Miljø i Hvidovre Kommune.
– Jeg ville hellere have, at det her havde varet i fire måneder i stedet for, at det ender med otte måneder. Det skal ingen være i tvivl om.
– Det er et stort problem i folks hverdag. Det anerkender jeg, siger Jakob Karlshøj, der står i spidsen for det administrative arbejde med lokalplanen, indtil den skal vedtages af politikerne.
Endnu værre at give tilladelse, før lokalplanen er færdig
Jakob Karlshøj forklarer, at der er kommet usædvanligt mange svar ind, da lokalplanen var i høring.
Mere præcist er der 58 henvendelser, der skal vendes og drejes. Arbejdet skal sikre, at den endelige lokalplan sidder i skabet og tager hensyn til indvendinger, forbehold og klager.
– Vi er her jo ikke for at sætte noget i stå. Men hvis vi bare kører løs og giver tilladelser, kan det være, at vi giver folk lov til at køre i en forkert retning i forhold til den endelige lokalplan. Det ville være endnu værre.
– Så har de investeret i en drøm, som de måske ikke kan få byggetilladelse til. Det ville jo heller ikke være godt, siger centerchefen fra Hvidovre Kommune.
Hvidovre Kommune vil se, om noget kan gøres bedre
Jakob Karlshøj fortæller, at det er nyt for ham, at kommunikationen med kommunen bliver oplevet som dårlig.
Da Risbjerg & Co. beretter, at familierne har haft svært ved at gennemskue, at alle byggeprojekter bliver sat på hold, mens der bliver lavet ny lokalplan, erklærer centerchefen sig villig til at se på, om den del kan blive bedre.
Det kan du læse om i en anden artikel.
En lokalplan er en lokal lov for et mindre område.
En lokalplan fastlægger ret detaljeret, hvordan et lokalt område skal se ud i fremtiden, hvad det må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges.
Lokalplanen bestemmer også, hvad man må, når man fremover vil lave ændringer på ejendomme, om det så er ved at bygge eller ændre brugen af dem. Den omfatter også beskyttelse af natur og miljø.
En lokalplan gælder kun fysiske forhold. Den har intet at gøre med ejerforhold, økonomi, klima eller andre relaterede emner.
Regler og planer for et lokalt område kan blive ændret, når politikerne i kommunen synes, det er på sin plads.
Når en lokalplan er vedtaget, har kommunalbestyrelsen et grundlag at træffe beslutninger for området på. Den giver også grundlaget for at vurdere ansøgninger, tvister og lignende.
En lokalplan bliver til i kommunen, hvor embedsmænd udarbejder et forslag til en ny lokalplan.
Lokalplanforslaget bygger på et væld af input, herunder tekniske undersøgelser, input fra arkitekter og planlæggere, politiske ønsker og feedback fra beboerne i det berørte område.
En lokalplan skal vedtages af kommunens politikere i kommunalbestyrelsen. Men det bliver den først, når den har været i offentlig høring, hvor alle har mulighed for at give deres besyv med til forslaget om en ny lokalplan.
Mere i artiklen Hvad er en lokalplan?
Følg med for meget mere om lokalplanen hos Risbjerg & Co.
Risbjerg & Co. er i gang med en serie, hvor vi zoomer ind på problemer, svar og løsningsforslag.
I artiklerne kan du høre mere om familiernes overvejelser. Og finde ud af, hvordan tingene ser ud fra kommunens side, når arbejdet med en ny lokalplan sætter ind.
Følg med på sitet, på sociale medier som Facebook og Instagram eller tilmeld dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev.
Risbjerg & Co. har også en særlig Facebook-gruppe dedikeret til langtidsmedlemmer.
Ikke medlem endnu? Så klik her.
Vil du læse mere?
For at læse mere skal du blive medlem.
Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter
og muligheden for at påvirke din by.
Klik HER for at komme i gang!
