Gratis

Politiet opfordrer: Tal med Hanne og Jørgen

Ældre bliver svindlet i stor stil over telefonen og får lænset deres konti. Tal med dine forældre eller bedsteforældre og få dem til at smække røret hurtigt på, lyder det fra politiet.
Ældre bliver snydt af svindlere på telefonen og mister deres penge, advarer politiet - hjælp ved at tale med de ældre, så de lægger røret hurtigt på
Hvis det er et stykke tid siden, du har talt med et ældre familiemedlem, har du nu en god grund til at få det gjort: Måske kan du forhindre, at en tyv stjæler alle deres spareskillinger via telefonen. (Illustration skabt med AI (DALL-E))

Hanne og Jørgen er ifølge politiet lige nu i særlig stor risiko for at blive berøvet over telefonen – så tal med dem og få dem til at lægge røret på i en fart, opfordrer politiet.

Politiets udmelding kommer, fordi fuskere for tiden ringer ivrigt rundt for at overbevise ældre mennesker om, at de skal overføre penge fra én konto til en anden.

Derefter ser de ældre aldrig deres penge igen.

Hanne og Jørgen og de andre på over 80 år

Fælles for ofrene er, at de typisk er i 80’erne, bor hjemme og har gode gamle danske navne som Hanne, Birgit, Lis eller Jørgen, Kaj og Henning.

Tal fra Danmarks Statistik afslører, at navnet Hanne i Region Hovedstaden er det mest udbredte blandt kvinder i alderen 60-69.

I aldersgrupperne 80-89 og 90-99 er det dog Kirsten og Karen, der er mest udbredte.

Hanne er til gengæld virkelig populært. Ifølge Danmarks Statistik hed hele 35.725 danskere Hanne, da vi gik ind i 2024. Det er dermed det fjerdemest brugte pigenavn i Danmark.

Jørgen er lidt mindre populært end Hanne. Ved årsskiftet var det navnet på 26.956 danskere.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at navnet Jørgen ganske vist er det mest udbredte i aldersgrupperne på over 70 år i Midt- og Nordjylland.

I Region Hovedstaden er det til gengæld Poul (80-89) og Svend (90-99), der er de mest udbredte mandenavne.

Sådan lyder det fra Københavns Vestegns Politi. Politiet har de seneste måneder næsten dagligt har fået anmeldelser om det, politiet kalder kontaktbedrageri.

Kontaktbedrageri foregår ved, at svindlerne ringer – typisk mellem kl. 10 og 18 – og siger, at de er fra banken eller fra politiet, og at den ældres konto er ved at blive lænset.

Svindlere siger, de er fra banken eller politiet

De rutinerede bedragere får overtalt det ældre offer til at flytte penge fra egen konto over til en ”sikker konto” i banken eller hos politiet.

Det kan også være, de sender et bud fra ”banken” til at hente kreditkort og PIN-kode.

Pengene forsvinder derefter lige ned i de kriminelles lommer.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Tal med de ældre og få dem til at smide røret

Ifølge politiet kan du være med til at forhindre svindlen. Du skal bare tale med dine forældre eller bedsteforældre og bede dem om at lægge røret på. Jo hurtigere, des bedre.

For jo længere samtalen varer, des større er risikoen for at blive fanget i et spin af løgne.

– Fortæl dem, at det rigtige politi siger, at de skal lægge røret på, hvis nogen vil tale om deres penge, konti, kreditkort, koder og MitID, siger politikommissær Carsten Knudsen i en pressemeddelelse.

Carsten Knudsen er leder for Københavns Vestegns Politi afdeling for efterforskning af økonomisk kriminalitet.

Får du mistanke, så kontakt banken

Carsten Knudsen tilføjer, at ældre ikke må overføre penge til andre eller udlevere kort til nogen, uanset hvor de siger, de er fra.

En rigtig bank spærrer automatisk et kreditkort, hvis der sker noget underligt.

Derefter kontakter banken kunden. Banken vil aldrig bede om at få selve kreditkortet eller den personlige PIN-kode, understreger Carsten Knudsen. 

Får du mistanke om, at nogen er blevet svindlet, så stands alle overførsler og kontakt banken.

Du har klikket dig ind på et nyt site med lokale nyheder. Du kan læse mere her.

Tal fra Danmarks Statistik afslører, at navnet Hanne i Region Hovedstaden er det mest udbredte blandt kvinder i alderen 60-69.

I aldersgrupperne 80-89 og 90-99 er det dog Kirsten og Karen, der er mest udbredte.

Hanne er til gengæld virkelig populært. Ifølge Danmarks Statistik hed hele 35.725 danskere Hanne, da vi gik ind i 2024. Det er dermed det fjerdemest brugte pigenavn i Danmark.

Jørgen er lidt mindre populært end Hanne. Ved årsskiftet var det navnet på 26.956 danskere.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at navnet Jørgen ganske vist er det mest udbredte i aldersgrupperne på over 70 år i Midt- og Nordjylland.

I Region Hovedstaden er det til gengæld Poul (80-89) og Svend (90-99), der er de mest udbredte mandenavne.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

SÆRTILBUD LIGE NU!

kr. 100

Få adgang til alt indhold og alle rabatter i hele 2024!
ALLEREDE MEDLEM?