Rådhuset brænder: Hvem fra kommunalbestyrelsen redder borgmesteren ud?

1) Sønderjyske spiller pokalfinale mod Hvidovre i Parken. Hvornår jubler du allermest?

– Når Sønderjyske scorer.

– Jeg har det rigtig svært, når de to holder spiller mod hinanden. Jeg kan lide at se dem hver for sig, og jeg ville have det bedst med, at de begge var i Superligaen.

– Men jeg er superloyal, og Sønderjyske har været mit hold fra gamle dage. Jeg har også været med, da de skulle kvalificere sig til europæisk gruppespil, og jeg har sæsonkort dernedtil.

– Jeg elsker bare fodbold og synes, det er fedt med det lokale hold. Men hjertet er i Sønderjyske.

2) Hvidovre Rådhus brænder. Du når op på taget og kan hive én – og kun én – med op i sikkerhed fra byrådssalen.

Du ved, at du bagefter skal starte et nyt samfund fra bunden. Hvem trækker du op?

– Martin Amby fra Liberal Alliance.

– Fordi han i udgangspunktet tænker ideologisk anderledes, end jeg gør. Det har vi brug for, hvis vi skal bygge samfundet op igen.

– Jeg skal ikke bare have én, der mener det samme som mig, men som tænker ideologisk ret anderledes og samtidig kommer til gode konklusioner om, hvad Hvidovre har brug for.

– Så har vi pluralisme, forskellige synspunkter i vores lokalsamfund, som vi har brug for. Mange gange når vi faktisk til samme konklusion fra forskellige politiske udgangspunkter.

3) Hvad er det mest jyske, du har taget med dig til Hvidovre, og hvordan har det påvirket din måde at være borgmester på?

– Det mest jyske… det er svært. Jeg tror, at det er samarbejdet. Jeg er vokset op et sted, hvor samarbejde er vigtigt, hvor der intet kan ske med lokalsamfundet, hvis man ikke samarbejder.

– Det er ligegyldigt, om du er fra Dansk Folkeparti eller SF. Du skal samarbejde, hvis du vil have noget til at ske.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Min første valgkamp i Sønderjylland var sådan, at mødte ind på den lokale, frivillige brandstation. Alle valgplakater fra DF til SF hældte vi op på et lad på en traktor, og så kørte vi rundt og hængte dem op sammen: ’Én af dig, og én af mig’.

– Vi spiste gule ærter sammen på brandstationen bagefter.

– Det er den jyske måde at gøre det på: vi har et lokalsamfund, og det er det, det drejer sig om. Så må vi samarbejde, for ingen forærer os noget. Vi skal gøre det selv.

4) Hvad er det bedste og det værste ved at fylde 40?

– Det værste er, at jeg stadig har vanvittig ondt i læggen efter en halvmaraton i søndags, og det vil bare ikke gå væk. Jeg humper rundt. Kroppen sender nogle signaler om, at den ikke kan det samme mere.

– Og jeg kan godt mærke, at når man har et barn på 2 år, så er ens behov for søvn lidt anderledes, end da jeg var 25.

– Det bedste er jo bare at få lov at blive et år ældre. Det er et kæmpe-privilegie. Og jeg har en god familie og et job, som jeg synes er det fedeste, jeg nogensinde har lavet.

– Jeg har det grundlæggende godt på den måde og er glad for, at der ikke er nogen store skavanker, der holder mig fra det, jeg kan lide med familien og med de mennesker, jeg gør det sammen med.

– Så ingen stor 40 års-krise, det er der sgu ikke.

5) Hvis du på din fødselsdag kunne trylle én ændring igennem i Hvidovre uden tanke på omkostninger eller modstand, hvad ville den så være?

– Jeg ville have metroen til Hvidovre Hospital med det samme. Det ville betyde en kæmpeforandring for Hvidovre og Hvidovres borgere.

– Vi er en del af hovedstadsområdet, men bydelen, vi sidder i nu, mangler at være med på den kollektive trafik, som er skinnebåren.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Det ville forandre hele transportmønstret. Vi kunne bremse trafikken på motorvejen og sige, ’herfra må I tage metroen ind’. Det ville forandre, hvad man kan med boliger, og tænk på, hvad det ville gøre for støj i vores kommune.

– Det koster rigtigt mange penge, så det uden tanke på omkostninger, var det hele klart den, jeg ville vælge.

6) Hvis 40-årige Hvidovre-Anders rejser tilbage og giver 20-årige Sønderjylland-Anders et råd om politik, livet eller noget tredje, hvad er det så?

– Få børn noget tidligere, vil jeg sige. Det er rigtig dumt at få det første, når man er 38.

– Der er det fysiske, som vi har talt om – men jeg har også tænkt meget over, at mine egne forældre har fået mig sent, og jeg er enebarn. I virkeligheden burde jeg have fået min datter Sofie noget før, så mine forældre kunne nå at få noget mere tid med hende.

– Er der én ting, jeg gerne vil lave om, så vil jeg sige, ’få hende 10 år tidligere’. Men jeg havde travlt med alt muligt andet; uddannelse, job, får styr på basen med bolig og alt det dér.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Jeg tror, at mange i min generation er der, og det sætter sig også lidt i børnetallet nu. Jeg tænker, at det er noget, vi som politikere også kan prøve at være behjælpelige med – at man tør få børn lidt tidligere.

– Vi skal diskutere kvalitet i dagtilbud, hjemmepasningsordning og alt det andet, som gør, at man kan indrette sig, så man tør få børn noget tidligere.

– Jeg satte selv virkelig stor pris på barsel. Den tog jeg, selvom der ikke er nogen regler for en borgmester. Jeg tog den, som om jeg var på arbejdsmarkedet. Og det var jeg virkelig glad for.

Følg med i nyheder og historier fra Risbjerg & Co.: Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev.