Politikerne i Hvidovre besluttede for nylig, at erfaringer fra Gungehusskolen med blandt andet at have to lærere i de ældste klasser skal kopieres til andre skoler i Hvidovre.
Det skal være med til at løfte skolernes karakterer, som det skete på Gungehusskolen i 2024.
Men det kan godt blive noget af en overraskelse, hvis man tror, man bare kan putte nogle dråber magisk Gungehusskolen-eliksir på flaske og give det til elever på alle andre skoler i Hvidovre.
Lærere på Gungehusskolen: Sådan hævede vi karaktererne
Resultaterne på Gungehusskolen er nemlig et resultat af mange års arbejde.
De er skabt af en indgroet kultur fuld af tillid til medarbejderne – og et unikt samarbejde mellem lærere og elever, der målrettet er gået efter det samme mål.
Det fortæller to vejledere, der har været i centrum af arbejdet på Gungehusskolen med at løfte eleverne i dansk og matematik, så alle elever i 2024 bestod eksamen.
– Det har krævet arbejde i et kæmpe-netværk, hvor det sidste år gik op i en højere enhed.
– Det håber vi, at vi kan blive ved med fremadrettet, men det er mennesker, vi har med at gøre, og det er svært på den måde at skabe et sikkert facit, siger Julie Vincentz, der er vejleder i matematik.
Var karakterløft i 2024 et ‘lucky punch’?
– Vi har gjort et kæmpe stykke arbejde, så vi skal ikke sidde her og tale os selv ned, siger Mette Karoli, der er læsevejleder.
– Men der er mange ting, vi stadig er nødt til at finde ud af for at afgøre, om sidste år bare var et ‘lucky punch’, tilføjer hun.
Ville I vente med at forsøge at kopiere jeres succes, hvis I bestemte?
– Der ligger forskning bag, hvad vi har gjort med to lærere og med ekstra holdtimer efter skoletid. Det kan vi se har battet, og der ville jeg klart sætte ind, fortæller Mette Karoli.
– Men mange af de andre ting ville jeg sige, lad os lige få en chance for at prøve det ordentligt af først, lyder det.
De to vejledere sætter dermed to streger under, hvad en forsker tidligere har luftet for Risbjerg & Co.
Læs mere om det i artiklen Forsker advarer: Gungehusskolens gode resultater kan skyldes mere end to lærere.
Lærere på Gungehusskolen holdt møder med forældre
Holdtimerne gik blandt andet ud på at forberede eleverne i 9. klasse til, hvordan man går til eksamen.
Erfaringen fra tidligere årgange var nemlig, at nogle elever var lidt ligeglade.
Først holdt Gungehusskolen møder med forældrene for at få dem til at indse, at eksamener betyder noget og få deres opbakning.
I skolen blev eksamener talt om som noget, det var fedt at præstere til.
Elevernes arbejdsmoral blev bygget op. Ledere kiggede forbi klasseværelser og spurgte til, om det gik godt med at forberede sig til eksamen.
Gungehusskolen gjorde det vigtigt at gå til eksamen
Det hele var med til, at der opstod en fællesskabsfølelse af, at det var vigtigt at gøre det godt til eksamen.
Følelsen kom efter et par år, hvor det var gået så skidt til eksamen, at skolen var kommet under tilsyn.
– Der var enormt stor tilmelding til de hold, selvom de lå uden for skoletiden. Også fra elever, som vi ellers tænkte ikke havde brug for dem.
– Vi ser det som et udtryk for, at vi fik ændret mindsettet. Det blev vigtigt at lykkes til eksamen, fortæller Mette Karoli.
– Men vi må også sige, at der er meget udviklingsarbejde foran os. Vi kan gøre rigtig meget mere, have mere dialog med eleverne og prioritere indsatsen på en anden måde.
– Det skal vi til at nørde ind i nu, så det er ikke en færdig løsning, bemærker Mette Karoli.
Fokus på eksamensangst og elevens styrker og svagheder
Elevernes motivation til eksamen er bare ét element, som Julie Vincentz og Mette Karoli har været med til at sætte fokus på.
Andre elementer er for eksempel at sætte ind over for eksamensangst.
Eller at finde metoder til at gøre eleverne i stand til at finde deres egne styrker og svagheder i læsning og matematik.
Det gør det lettere for eleverne og lærerne at finde vejen til at gøre eleverne stærkere rent fagligt.
Dykkede ned i forskning i stedet for ugeblade
Som vejledere for de andre lærere på skolen har de to kvinder taget ansvaret for at sætte sig ind i en hel masse viden om, hvad der skal til for at løfte elever mere generelt.
De holder sig blandt andet opdateret med ny forskning. Og de sætter sig ind i trends og ideer, der kan have en effekt på skolen.
Deres viden skal være med til at skabe en rød tråd gennem Gungehusskolens indsats for at løfte niveauet blandt eleverne.
Indsatsen har det med at trække spor ud over den normale arbejdstid.
– Der skal også være lidt personlig interesse. Jeg har måske nok taget lidt aftenlæsning i forskningslitteratur i stedet for ugeblade.
– Og når jeg sidder med Instagram, er halvdelen af mit feed noget med forskning eller undervisning, konstaterer Julie Vincentz.
Løsninger kræver, at lærere er åbne og villige til at lytte
Hvis inspiration skal blive til resultater, kræver det, at kollegerne på skolen er klar til at lytte, lære og løse problemer.
– Der er en kæmpe villighed blandt lærerne til at være åbne over for nye ting og vejledning.
– Det betyder, at når vi har holdt interne fagdage med oplæg om værktøjer, man kan bruge i matematik eller i udskolingen, så eleverne bedre kan lære at stave og formulere sig, så gør lærerne brug af det, fortæller Julie Vincentz.
Mette Karoli supplerer:
– Der er aldrig modstand. Folk er villige til at lytte til os og blive klogere, og de opsøger os, når de har spørgsmål. Så vi bliver brugt rigtig meget.
– Både nye og erfarne lærere er enormt gode til at dele. Det er vigtigt at have en tryg atmosfære til at dele, hvad der er svært. Så kan vi skabe løsninger sammen, fortæller hun.
Åbenhed gør det muligt at rykke sig
Skoleleder Morten Pejter Roitmann kom til i foråret 2024.
Han fornemmede hurtigt, at han havde overtaget en skole fra tidligere skoleleder Ole Møller Laursen, hvor folk var klar til at løfte i flok og hjælpe hinanden.
– Man mærker virkelig den dér åbenhed som ny.
– Det er vigtigt, for hvis man skal rykke sig, kræver det, at man kan hjælpe hinanden og evaluere med hinanden, og at man holder temmøder, hvor man kan tale om tingene. Det kan man her.
Tolærerordning er ikke en løsning, kun et værktøj
– Det gør også, at vejlederindsatsen kan blive rigtig god. For så kan man lave co-teaching, og man kan observere hinanden og tage imod konstruktiv kritik, forklarer skolelederen.
– Det er sådan noget, der er med til at gøre tolærerordningen god. Tolærerordning er ikke i sig selv en løsning på noget som helst.
– Den er et værktøj, du kan bruge, som giver adgang til de løsninger, der skal laves. Men det kræver blandt andet, at du har folk, som er med på den, siger Morten Pejter Roitmann.
Vil du læse mere?
For at læse mere skal du blive medlem.
Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter
og muligheden for at påvirke din by.
Klik HER for at komme i gang!
