Gungehusskolen hæver karakterniveauet voldsomt i dansk

En ekstra læsevejleder har givet karaktererne i dansk et ordentligt nøk opad på Gungehusskolen fra 2023 til 2024. Skoler i resten af kommunen skal lære af erfaringerne.
Skoleleder Morten Pejter Roitmann fra Gungehusskolens første arbejdsdag fejret af elever med flag
Succeshistorien fra Gungehusskolen kan paradoksalt nok gøre, at Hvidovre misser penge fra en pulje, som regeringen netop har afsat til skoler med de dårligste karakterer. (Foto fra skoleleder på Gungehusskolen, Morten Pejter Roitmanns, første arbejdsdag i maj 2024)

Gungehusskolen i Hvidovre har løftet karakterniveauet gevaldigt i både mundtlig og skriftlig dansk.

På bare et år er gennemsnitskarakteren i mundtlig dansk i 9. klasse steget fra 6,9 til 9,18.

Skriftlig dansk er fulgt med. Her er karaktersnittet steget fra 4,9 ved sommerens afgangsprøver i 2023 til 6,58 i sommeren 2024.

Karaktererne i andre fag – matematik, den fælles naturfagsprøve, engelsk og den praktisk/musiske prøve – er i samme periode samlet set steget fra 6,4 til 7,42.

Det oplyser Hvidovre Kommune.

Skoler i Hvidovre skal lære af Gungehusskolen

– Det er nogle rigtig flotte tal fra sommerens prøver, siger Sara Benzon (SF), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

– Men det er vigtigt, at vi lærer af vores erfaringer og breder dem ud, for i Hvidovre ser vi vores skoler som en del af et samlet skolevæsen, tilføjer hun.

– Og når for eksempel Gungehusskolen har succes med nye tiltag, skal vi sørge for at få idéerne ud til andre skoler, der kæmper med lignende udfordringer, så Hvidovre i fremtiden får flere uddannelsesparate unge mennesker, siger Sara Benzon ifølge Hvidovre Kommune.

Gungehusskolens erfaringer kan bredes ud

Gungehusskolens skoleleder, Morten Pejter Roitmann, fortæller, at erfaringerne fra Gungehusskolen sagtens kan bruges meget bredere i Hvidovre.

Hvis politikerne vil have det, og hvis man vil afsætte pengene til det.

– Ingen tvivl om det, konstaterer Morten Pejter Roitmann over for Risbjerg & Co.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Gungehusskolen hæver karakterniveauet med to lærere

Gungehusskolen har hjulpet eleverne fremad i dansk ved at trække en ekstra lærer ind som læsevejleder i fire ugentlige dansktimer i 9. klasse.

Læsevejlederen har sammen med klasselæreren lavet ”faglige værksteder”, hvor eleverne har trænet det, de var dårligst til.

Et særligt fokus har ligget på retskrivning, kommasætning og læsning af fagtekster.

Gungehusskolen har gjort noget lignende i både matematik og naturfag.

Samtidig er eleverne blevet opfordret til at tænke over deres styrker og svagere sider. Derefter har eleverne hver især lagt planer for, hvordan de bedst muligt kunne komme igennem afgangsprøverne.

Næsten to hele karakterer op i gennemsnit

Resultatet af tolærerordningen er størst inden for dansk.

Lægger man eksamensresultaterne for mundtlig og skriftlig dansk sammen, er gennemsnittet gået fra 5,9 i 2023 til 7,88 efter eksamenerne i sommer.

– Jeg er meget glad for karakterfremgangen. Det viser, at det kan betale sig, når vi prioriterer en målrettet indsats, siger skoleleder Morten Pejter Roitmann ifølge Hvidovre Kommune.

Karaktergennemsnit for 9. klasse på Gungehusskolen i Hvidovre
Karakterændringerne ved afgangen i 9. klasse på Gungehusskolen. (Grafik: Hvidovre Kommune)

Hvidovre får måske penge fra ny pulje

Nyheden om den flotte fremgang på Gungehusskolen kommer lige oven i en udmelding fra regeringen.

Regeringen har sat næsten 40 millioner kroner af til at efteruddanne lærere på skoler i de kommuner, der klarer sig dårligst.

Hvis man ser på niveauet fra 2023, er Hvidovre faktisk blandt de 20 dårligste kommuner i landet.

I 2023 var de 20 kommuner med den højeste andel af elever i folkeskolens klasser, som ikke bestod dansk og matematik ved afgangseksamen:

Lolland, Ringsted, Bornholm, Odsherred, Vordingborg, Tønder, Langeland, Albertslund, Kalundborg, Halsnæs, Ishøj, Faxe, Fredericia, Guldborgsund, Holbæk, Ærø, Sønderborg, Samsø, Sorø og Hvidovre.

Det er netop de 20 dårligste kommuner, som er berettiget til at få hjælp fra regeringens nye pulje.

De 20 kommuner bliver dog først fundet, når der er friske tal fra 2024-eksamenerne. Derfor er det usikkert, om det bliver de samme 20, som ifølge Børne- og Undervisningsministeriet lå dårligt til i 2023.

Det kan dog ændre sig, når der kommer opdaterede tal for 2024, som afgør, hvem der kan få del i støtten.

Penge fra pulje burde kunne sprede god viden

Pengene til kommunerne lyder til at være bundet til at efteruddanne lærere inden for dansk og matematik.

Den konstruktion forstår Morten Pejter Roitmann ikke, fortæller han til Risbjerg & Co.

– Jeg synes, det er superpositivt med den nye pulje. Men jeg undres over, at regeringen taler om tillid og frisættelse, og når så ekstra puljer udmøntes, peges der på, hvad de specifikt skal bruges på lokalt.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

– I vores tilfælde kunne den i stedet bruges på, at erfaringerne fra vores dygtige medarbejdere, der har fået tilført kompetencer i forløbet, kunne spredes ud på andre skoler i stedet for nødvendigvis at skulle uddanne flere, lyder det fra skolelederen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

I Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik kan du dykke ned i flere tal om Gungehusskolen.

Du har klikket dig ind på et nyt medie med nyheder fra Hvidovre. Læs mere her.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra Risbjerg & Co.