Ingen undersøgelser af klima eller behov før afgørende beslutning om større huse

Hvidovre Kommune vil tillade større huse i Risbjergkvarteret, men har hverken undersøgt behovet eller konsekvenserne for klimaet af at rive gamle huse ned og bygge nye op
Stort hus i Risbjergkvarteret, Hvidovre
Det ville være upopulært at gå imod tidens trend, lyder et argument for større huse i Risbjergkvarteret. (Foto: Risbjerg & Co.)

En ny lokalplan for Risbjergkvarteret vil give plads til at bygge større huse end tidligere – men ingen undersøgelser er lavet af, om folk reelt har behov for større huse, eller hvordan mere byggeri vil påvirke klimaet.

Som reglerne er nu, må du bygge på op til 20 procent af grunden. I fremtiden skal det være muligt at bygge på 25 procent, hvis man bygger et hus i ét plan og 30 procent, hvis man bygger i to etager.

Tanken er så at sige at belønne folk for at bygge højt i stedet for at brede sig over mere af grunden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Det skal ifølge forslaget til en ny lokalplan blandt andet give plads til, at fremtidens større mængder regnvand kan sive ned i jorden.

Ingen undersøgelser af behov for større huse

Ingen i kommunen har dog undersøgt, om der er et reelt behov for større huse. Eller hvad det betyder for klimaet, at man river eksisterende huse ned og opfører nye, som fylder mere.

Det kom frem på et informationsmøde, hvor forslaget til en ny lokalplan for Risbjergkvarteret blev vendt af beboere og repræsentanter fra kommunen.

En beboer fra Risbjergkvarteret ville vide, om man får lov at bygge større end i den eksisterende lokalplan, fordi det er blevet undersøgt, at folk kun vil flytte til Hvidovre, hvis de kan flytte ind i store huse.

Han har nemlig hørt, at vi tværtimod bør sætte eksisterende huse i stand og bygge mindre, hvis vi vil tage hensyn til klimaet. Og det har han faktisk ret i – det vender vi tilbage til.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Politiker er ikke med på “nytænkende” ide

På informationsmødet kom kommunens svar fra Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Hun er formand for By- og Planudvalget i Hvidovre Kommune.

– Vi kan godt have et ønske om ’tiny houses’ og meget andet. Det står folk frit at bo sådan, og det ville også være skønt.

– Men det er bare sådan, at folk ønsker at bygge mere og have mere plads. Det er en trend, om du vil det. De fleste bygger større, lød det fra Charlotte Munch.

Men det er vel et planlægningsspørgsmål, lød det fra beboeren.

Man kan have områder med højere bebyggelsesprocent og andre med lavere. Så kan de, der vil have mindre plads flytte derhen?

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Man kan vel ikke bare sige, at de må bygge større, fordi det er en trend, ville han vide.

Svaret fra Charlotte Munch faldt prompte.

– Det er sådan i dag, at dem der ikke ønsker at bygge på 25 procent af deres grund behøver ikke gøre det.  Man kan godt bo i Risbjerg og stadig bo på 20 procent, konstaterede hun og tilføjede:

– Hvis jeg ikke var upopulær i forvejen, ville jeg blive det her ved at sige, at Risbjerg som eneste kvarter ikke måtte øge bebyggelsesprocenten. Om end ideen lyder god og sjov og nytænkende, ville vi nok ikke få mange med på den, og jeg vil ikke stå og præsentere den.

Større huse er “et spørgsmål om at følge med tiden”

Charlotte Munch understregede flere gange på informationsmødet i april 2024, at kommunen allerede nu giver dispensation, så folk kan bygge større, end det er tilladt ifølge de gældende og gamle regler.

Flere af de gamle regler stammer helt tilbage fra 1973 eller endda endnu tidligere.

– Det er jo ikke sådan, at vi bare har fået en lys ide om at lægge bebyggelsesprocenten på 25 eller 30. Det er et spørgsmål om at følge med tiden, sagde hun som argument for, at ingen undersøgelser er lavet af behovet for at bygge større huse.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Hvad betyder nedrivninger for klimaet?

Beboeren fra Risbjergkvarteret bemærkede, at man må regne med, at det øger risikoen for, at eksisterende mindre huse bliver revet ned, når man giver lov til at bygge på en større del af grunden.

Han ville vide, hvad det har af konsekvenser for CO2-udledning og det større klimaregnskab.

Charlotte Munch svarede først på noget lidt andet:

– Vi læser også aviser og ser, hvad ejendomsmæglere sælger. De sælger endda bevaringsværdige huse som byggegrunde, selvom vi hiver fat i dem og er om os.

– Vi kan ikke bremse, hvad folk, som køber en grund og flytter til, vælger at gøre. Om de river huset ned eller bygger et nyt.

Men har man ikke regnet klima ind i det, ville beboeren vide.

– Nej, det har vi ikke gjort. Vi har lagt procenter af bebyggelse ind på grund af klima.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Beboeren bemærkede, at der er sat et max for, hvor store huse må bygges af hensyn til, at der skal kunne sive regnvand ned på grunden, ikke for at nedsætte klimabelastningen fra byggeriet.

– Ja, det er klart. Nej, det har vi ikke, fastslog Charlotte Munch.

Skal man så ikke have en særlig nedrivningstilladelse, så kommunen kan styre, hvor mange huse der bliver revet ned, ville beboeren vide.

Han blev mødt af et nyt, prompte svar fra Charlotte Munch:

– Ja, “lad være med at give dem den” – det ville også være meget populært…

Professor: Vi er inde på et helt forkert spor

Beboeren fra Risbjergkvarteret ligger faktisk fint på linje med anbefalinger fra forskere.

Videnskabsfolk har forlængst noteret sig, at vores iver efter at bo i nye og større huse kommer med en klimaregning.

I Danmark står byggebranchen for omkring 30 procent af CO2-udledningen. Det skyldes primært, at der skal skaffes nye materialer, især beton, til blandt andet nye huse.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Ifølge DR viser en analyse fra Aalborg Universitet, at vi bygger dobbelt så mange nye enfamilieshuse i dag som i 2015.

– Det er, som om vi i Danmark tror, at der er en lineær sammenhæng mellem lykke og antallet af kvadratmeter, vi bor på. Så vi bygger større og større.

– Vi er inde på et helt forkert spor, i forhold til hvad vores klode overhovedet kan bære, siger Lisbeth M. Ottosen, professor og leder af afdelingen for materialer og holdbarhed ved Danmarks Tekniske Universitet, i artiklen hos DR. 

Lokalplaner må ikke tage hensyn til klimaet

Den førende embedsmand på området i Hvidovre Kommune forklarede på informationsmødet, at en kommune faktisk slet ikke må tænke klima ind i nye lokalplaner.

– Tidligere måtte man gerne. Det var endda sådan, at man måtte kræve tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, men det er også udtaget af planloven.

– Der er sket noget deregulering, så vi i dag kun kan regulere brugen af fast ejendom. Alle de klimatiske hensyn må vi ikke tage i dag. Vi håber, det kommer, lød det fra Henrik Nielsen, leder af Plan, Center for Plan og Miljø i Hvidovre Kommune.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Ingen undersøgelser af effekterne på klima eller af folks behov for større huse, er blot nogle af de bekymringer, beboere i Risbjergkvarteret har om forslaget til ny lokalplan.

Du kan læse om andre bekymringer i artiklen Større huse kan være på vej til Risbjergkvarteret.

Sådan kan du håndtere vand på din grund

Fordi vi mennesker har udledt meget CO2 og andre drivhusgasser, forandrer klodens klima sig. Det kommer blandt andet til at betyde endnu mere regn i fremtiden. Også på din grund.

Hvidovre Kommune opfordrer til, at du bidrager med at håndtere regnvandet, både for at lette presset på kloakkerne og for at forhindre, at dit eget hus bliver oversvømmet.

I en pjece foreslår kommunen flere måder, du kan hjælpe på. 

Her kommer de letteste punkter først, derefter dem, det kræver noget mere at udføre:

  1. Sørg for, at holde tagrender og afløb fra for blade og andet, der forhindrer vandet i at løbe frit.
  2. Lad træer og buske stå og anlæg levende hegn.
  3. Brug græs og grus i haven og indkørslen i stedet for fliser, så vandet kan trænge ned.
  4. Saml regnvand i en beholder og brug det igen i tørre perioder.
  5. Lav et regnvandsbed, gerne med planter, altså en fordybning, hvor regnen kan samle sig og løbe ned i jorden. Det vil også gavne bier, insekter og fugle.
  6. Hav andre fordybninger i haven, for eksempel til en nedgravet trampolin, hvor regnvandet kan samles under et skybrud.
  7. Overvej et grønt tag, altså planter på toppen af huset.

I pjecen og på sin hjemmeside anbefaler kommunen også, at du søger Pulje til Grøn By sammen med dine naboer. 

Men den pulje eksisterer faktisk ikke. Kommunen har selv valgt at nedlægge Pulje til Grøn By, da den lagde budget for 2024.

Bemærk, at det kan være, at din grund gør nogle af løsningerne umulige eller forkerte at lave. Det gælder for eksempel, hvis vandet har svært ved at trænge ned gennem din jord.

Ifølge Hvidovre Kommune kan du få et gratis klimatjek af din ejendom via Klimatilpasning.dk.

 

Vil du læse mere?

For at læse mere skal du blive medlem.

 Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter

og muligheden for at påvirke din by.

Klik HER for at komme i gang!

Allerede medlem?

Log ind herunder:






 

 

  

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her