Folkeskolerne i Hvidovre skal laves om.
Skolen passer langt fra til alle børn.
Dagene er tit alt for kedelige, og undervisningen foregår grundlæggende efter samme principper som i 1980’erne med en lærer ved en tavle og elever ved en række borde.
Derfor er Hvidovre Kommune i gang med at plukke hovederne på blandt andre lærere, elever og forældre under parolen “En folkeskole for alle“.
Tanken er, at alle ideer til en ny type folkeskole skal på banen, så Hvidovres ni folkeskoler kan få et løft.
– Vi skal sikre de bedste betingelser for et børneliv. Det betyder, at vi skal drive skolen på en anden måde, end vi gør i dag, mener Sara Benzon (SF), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.
– Det er helt afgørende, at vi tør kigge på tilbud med andre øjne. Vi skal turde gå væk fra ”vi plejer” og udvikle vores skoler, så de passer til børnene og ikke omvendt, mener hun.
Folkeskolen er ikke fulgt med udviklingen i resten af samfundet
Ordene faldt, da kommunen åbnede dørene på Avedøre Skole for forældre og elever. De skulle give deres syn på folkeskolen og fortælle, hvad de synes kan blive bedre.
Nogle af de mest konkrete ideer kom fra eleverne selv, der har samlet repræsentanter fra byens skoler i Fælles Ungdomsråd.
Her kan du høre én af eleverne levere en skarp analyse af folkeskolens tilstand:
En elev fra Fælles Ungdomsråd talte til en sal fuld af lokalpolitikere og embedsfolk fra kommunen, tilsat forældre og andre elever.
Elever har mange forslag til ændringer af folkeskolen
Efter den fine tale og store klapsalver fortalte flere skoleelever fra Fælles Ungdomsråd, hvad de gerne vil have ud af deres skoledag:
- Undervisningen skal være mere rettet mod livet efter skolen. Matematik kan handle om, hvordan man laver et budget, når man flytter hjemmefra. Og så vil eleverne gerne vide, hvad formålet er med det, de lærer. Hvad kan de bruge den viden til senere i livet?
- Det behøver ikke altid være elever på samme alder, som går til den samme undervisning. Man kan sagtens være på niveau med elever på andre årgange. Hvis man blander eleverne, vil det også forebygge mobning.
- Flere temauger, hvor man river det normale skema i stykker og fokuserer på at komme rundt om ét problem. Det giver bedre læring, og det ryster elever sammen på tværs af de normale klasser.
- Man kan også gøre ”projekt” til et fag, man har en gang om ugen, hvor man også kan arbejde på tværs af årgange eller klasser.
– Det fede ved temadagene er, at når vi selv kan bestemme, hvad vi skal arbejde med. Så får vi et overemne og kan selv vælge underemne.
– Det giver mulighed for fordybelse og for at bevæge sig lidt rundt, så man ikke sidder på de samme pladser hele tiden, lød forklaringen.
Drop den klassiske “røv til sæde”-undervisning
Listen af gode forslag fra eleverne fortsatte:
- Overskrid de klassiske grænser mellem fagene. Måske kan man slå for eksempel samfundsfag og biologi sammen og i stedet have ”verdensfag”, som favner bredere?
- Vi vil have mere medindflydelse. Spørg os om, hvordan vi gerne vil have undervisningen, og hvad vi synes om de ting, der skal ske på skolen. Hvis et udeareal skal laves om, så spørg, hvad vi godt kunne tænke os.
- Varierede skoledage, så det hele ikke bliver klassisk ”røv til sæde”. Alt for tit ender elever med at sidde ved en skærm og løse opgaver på en fagportal som Mit Gyldendal.
Flere har gode oplevelser med, når undervisningen er foregået udenfor.
Når man skal besvare grammatikspørgsmål for at komme tilbage til at spille rundbold, efter man er blevet grebet ud.
Når man skal løse en opgave for at blive livet op i stikbold.
– Man må gerne indblande noget kreativt i det faglige, lød det fra de velformulerede elever.
Forældre kom på banen – og du kan stadig nå at være med
På Avedøre Skole havde forældrene også mulighed for at give deres besyv med til forskellige temaer.
Blandt mange forslag fra forældrene var:
- mindre tid på skærm
- at skabe fællesskaber på tværs af de klassiske klasser
- at komme væk fra klasseværelset og ud på skolens arealer, ud i naturen eller af sted på besøg i virksomheder
- flere hænder, så man kan favne flere børn, der kan have det svært med de store, larmende fællesskaber
Forældrene lagde sig på den måde meget i samme spor som børnene.
Det er måske ikke så overraskende med tanke på, at forældre nok er inspireret af, hvad deres børn fortæller derhjemme.
Sidder du med tanker, du også gerne vil have med i puljen, er løbet langt fra kørt.
I januar 2025 starter kommunen en sparringsgruppe, hvor forældre kan komme med flere input. Hvis du vil være med, skal du sende en mail til sko@hvidovre.dk
Vildt problem skal ikke løses med nedskæringer
Alle input kommer med videre sammen med indspark fra lærere, skoleledere, fagforeninger, embedsfolk og mange andre.
– Vi står med et vildt problem, og dem er der ikke lette løsninger på. Vi bliver nødt til at prøve os frem, og derfor har vi brug for jeres input, forsikrer Ole Møller Laursen, Centerchef for Skole og Uddannelse i Hvidovre Kommune.
Ole Møller Laursen sagde på mødet på Avedøre Skole, at øvelsen ikke er sat i søen for at ”lukke alt muligt” eller for at spare på for eksempel specialundervisning ved at liste børn med særlige behov over i den almene folkeskole.
– 6,5% af eleverne får et specialtilbud. De bruger 26% af vores budget, men de har brug for det. Spørgsmålet er, om vi bruger pengene godt nok, sagde Ole Møller Laursen.
En enig kommunalbestyrelse besluttede tidligere på året at sætte 50 millioner kroner af i budgettet til at forbedre folkeskolen de næste fire år.
Vil du læse mere?
For at læse mere skal du blive medlem.
Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter
og muligheden for at påvirke din by.
Klik HER for at komme i gang!
