Boligejere får kategorisk afvisning af Hvidovre Kommune: Vi behandler ingen sager

Boligejere i Risbjergkvarteret kan hverken rive gamle huse ned eller bygge nye. Al sagsbehandling er annulleret, mens der bliver lavet lokalplan, lyder det fra Hvidovre Kommune.
Boligejere i haven på Bjeverskov Allé i Risbjergkvarteret i Hvidovre
En række familier må se deres drømme for fremtiden blive mere og mere utydelige, fordi Hvidovre Kommune nægter at behandle deres sager, mens der bliver lavet ny lokalplan for Risbjergkvarteret. (Foto: Risbjerg & Co.)

Et gammelt hus på Bjeverskov Allé har ikke flere år i sig.

Huset i Risbjergkvarteret er helt nedslidt. Det er klar til at blive revet ned. Der mangler kun en tilladelse fra Hvidovre Kommune.

Men tilladelsen kommer ikke.

Hvidovre Kommune nægter nemlig at tage stilling til ansøgninger om at rive noget som helst ned i Risbjergkvarteret, mens der bliver lavet ny lokalplan for området.

– Vi stiller os meget uforstående over for afvisningen, siger Maria Holmgreen, der har købt dødsboet på Bjeverskov Allé sammen med sin mand.

– Det giver ikke mening, at de spænder ben for den del af projektet, for lige meget hvad lokalplanen ender med, vil der jo blive sagt ok til nedrivning af sådan et hus. Men der er bare helt stille fra kommunens side, når vi beder om en forklaring, fortæller hun.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Familien Holmgreen er helt med på at vente med at bygge nyt, til lokalplanen er færdig.

De vil bare gerne have lov til at rive ned, så de kan komme i gang med byggeriet, når lokalplanen efter planen bliver vedtaget i midten af december.

Hvidovre Kommune: Alle ansøgninger bliver annulleret

En anden familie står i fuldstændigt samme situation.

Det har allerede trukket ud i månedsvis med at få godkendt den nye lokalplan for Risbjergkvarteret. Det har både kostet penge og givet stress.

Familiernes frustrerende situation kan du læse mere om i artiklen Fanget i ny lokalplan: Må ikke bygge drømmehuset.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Alligevel vil kommunen ikke hjælpe med at gøre en nedrivningstilladelse klar, så familien kan komme i gang med store planer for et nyt hjem, så snart lokalplanen er vedtaget.

– Vi har prøvet at spørge ind til, om vi kan indsende vores ansøgning, så den ligger klar til godkendelse, når lokalplanen er på plads. Dertil får vi blot svaret, at alle ansøgninger, der bliver indsendt før lokalplanens vedtagelse, vil blive annulleret.

Hvidovre Kommune annullerer sagsbehandling, mens der bliver lavet lokalplaner
Beskeden er ikke til at tage fejl af: Boligejere får kategorisk afvisning af Hvidovre Kommune som i denne mail til en familie i Risbjergkvarteret. Mailen er anonymiseret af Risbjerg & Co.

– Det synes vi faktisk ikke er et ok svar, erklærer en kvinde, som ønsker at være anonym.

Loven dikterer et komplet stop i høringsfasen

Ifølge centerchef Jakob Karlshøj er Hvidovre Kommune bundet på hænder og fødder af loven på området.

– Det er planloven, som er vedtaget af Folketinget, der sætter rammerne. Frem til høringen er afsluttet, loven helt kategorisk. Der kan ikke gives bygge- og nedrivningstilladelser.

– Du må heller ikke udstykke grunden. Derefter er der så en mulighed for at give tilladelser, der svarer til det forslag, der har været i høring, siger Jakob Karlshøj, Centerchef for Plan og Miljø, til Risbjerg & Co.

Hvidovre Kommune: Vi holder fast i stop for jeres skyld

Jakob Karlshøj fortæller, at Hvidovre Kommune vælger at lade være med at bruge muligheden for at give tilladelser af to årsager:

  1. Mange høringssvar er kommet ind, og de skal alle sammen gås grundigt igennem.
  2. Det er ikke sikkert, at kommunalbestyrelsen ender med at vedtage lokalforslaget uden ændringer.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Det ville for eksempel være skidt for familierne, hvis kommunen giver tilladelse til at rive et hus ned, som så ender med at blive påvirket af den nye lokalplan, bemærker Jakob Karlshøj.

Det kan nemlig være, at forslaget bliver ændret i processen hen mod vedtagelse.

Et hus kan blive udpeget som bevaringsværdigt, eller måske må man alligevel ikke må bygge det, der var lagt op til i forslaget.

– Så det er i alles interesse, at der er en periode, hvor man ikke gør noget, siger Jakob Karlshøj.

Kan I ikke godkende en ansøgning om nedrivning med det forbehold, at det kræver, at huset ikke bliver påvirket af den færdige lokalplan?

– Nej, fordi der er et princip i byggeloven om, at du ikke får lov at rive en bolig ned, uden at der bliver bygget en ny inden for et år, siger Jakob Karlshøj.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Beboer: Argument fra Hvidovre Kommune holder ikke

Den forklaring har Maria Holmgreen også fået i en mail fra kommunen.

Men hun giver ikke meget for den.

– Byggefirmaet kan gå i gang 4-6 uger efter godkendelse. Det vil tage under 7 måneder at bygge vores hus. Så det vil ikke tage et år, før der står et hus, selvom vi river ned, så snart lokalplanen er vedtaget i december.

– At vi ikke kan få en byggetilladelse før til januar, når lokalplanen er vedtaget, kan vi leve med. Men vi har brug for at lov til at rive ned, så vi kan komme videre, siger Maria Holmgreen.

Havestue i Risbjergkvarteret i Hvidovre
Når boligejere får kategorisk afvisning af Hvidovre Kommune på at rive gamle huse med for eksempel en havestue som denne på Bjeverskov Allé, er årsagen hverken klima eller bæredygtighed, som nogen måske skulle tro. Det handler udelukkende om at undgå at lave fejl i forhold til den nye lokalplan. (Foto: Risbjerg & Co.)

– Jeg vil sige det sådan, at hvis vi ikke får en afklaring meget snart, bliver det svært at nedrive i dette kalenderår, som har været vores håb hele tiden. Så nærmer det sig snart, at jeg opgiver kampen, konstaterer Maria Holmgreen.

Flere problemer, hvis lokalplanen bliver udskudt igen

Jakob Karlshøj siger, at han forstår bekymringerne – men at der stadig er store usikkerheder.

– Hvad nu, hvis det trækker yderligere ud med lokalplanen? Jeg kan jo ikke garantere, at den bliver vedtaget til december, så vi kan ikke give tilladelser.

– Hvis vi havde givet nogen lov til at rive ned i juni, ville de kun have haft til juni 2025 til at bygge et nyt op, siger han.

Men I kan jo sige, at tilladelsen først gælder, fra den dag hvor lokalplanen er vedtaget?

– Vi kan godt hjælpe med at besvare spørgsmål om byggeloven i en såkaldt forhåndsdialog. Men vi giver ikke tilladelse til nedrivning, før lokalplanen er vedtaget, gentager Jakob Karlshøj.

– Som jeg ser det, er problemet, at det har taget længere tid at komme frem til vedtagelse af lokalplanen, end vi havde planlagt. Det er vi ikke glade for, og jeg kan desværre ikke gøre andet end at beklage de gener, det har givet for de berørte, tilføjer Jakob Karlshøj.

En forsker ser dog lidt mere i sagen end blot, at arbejdet med den nye lokalplan har trukket ud.

Han kalder Hvidovre Kommunes praksis for lovstridig. Læs om det i artiklen Forsker: Hvidovre Kommune balancerer på kanten af loven i sag om ny lokalplan.
 

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Gnidret formulering bliver gjort mere tydelig 

Forbuddet mod at få behandlet sin sag er ifølge kommunen skrevet ind i lokalplanforslaget i det afsnit, der hedder ”Midlertidige retsvirkninger”.

Ordene under de midlertidige retsvirkninger har dog fået stor kritik på Risbjerg & Co. for at være næsten umulige at gennemskue.

Ordlyden har ikke kun fanget familier, som troede, de kunne rive ned. Andre familier troede, de gerne måtte bygge nyt, så længe de holdt sig inden for planerne. Læs om dem her.

Alle frustrationerne gør, at ordlyden nu lavet om.

 

Vil du læse mere?

For at læse mere skal du blive medlem.

 Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter

og muligheden for at påvirke din by.

Klik HER for at komme i gang!

Allerede medlem?

Log ind herunder:






 

 

  

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her