Hvidovre har stemt, og en vinder er fundet i Risbjerg & Co’s konkurrence: Her er den mest imponerende Halloween-pynt i Hvidovre 2024.
Førstepladsen går til den udsmykning, der i konkurrencen er blevet kaldt ”Forhave fuld af uhygge”. Den imponerende Halloween-udsmykning høstede mere end hver fjerde stemme.
Ifølge vinderen kommer det faktisk til at se endnu mere imponerende ud i aften.
Er du i området, så kig forbi Ege Allé tæt på Rådhuset og nærstuder vinderpynten. I det hele taget plejer den forholdsvis lille vej at være godt pyntet op til Halloween.
De øvrige seks finalister i konkurrencen lå ret tæt i lang tid, men hverken flotte græskar eller skeletter kunne hamle op med en hel forhave fuld af pynt.
Du kan se de øvrige deltagere her.
Tusind tak til alle deltagere og til alle, der har stemt!
Følg med i nyheder fra Risbjerg & Co. – tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev.
Lækre kager fra R-Bakery for imponerende Halloween-pynt
Præmien er en lækker kage til 6-8 uhyrer plus en kage til et enkelt uhyggeligt gespenst.
Kagerne er lavet af det lokale kvalitetsbageri R-Bakery og består af en cookie-bund, karamelliseret pærekompot og en mørk chokolademousse.
De er sprayet med hvid velvet-chokolade og ser derfor sådan her ud – tillykke og velbekomme!