Hvis man bygger syv meter høje anlæg ud for Hvidovre, kan man bremse fremtidens voldsomme stormfloder og holde dem væk fra vores huse.
Udgiften til et byggeri ud for Hvidovre og andre områder omkring København kan løbe op i omkring 13 milliarder kroner.
Det kan derefter koste omkring 150 millioner kroner hvert år at vedligeholde anlægget.
De voldsomme udmeldinger kommer i en ny rapport med undersøgelser af, hvordan man bedst sikrer områderne omkring København – Kalveboderne – mod fremtidens stormfloder.
Voldsom stormflod vil give 4,4 meters oversvømmelse
Rapporten rækker frem mod år 2075 og ser på, hvad man skal gøre for at beskytte områderne helt og aldeles mod oversvømmelser fra ekstreme stormfloder.
Den konkluderer blandt andet, at kommunerne Dragør, Tårnby, København og Hvidovre kan gemmes væk bag et 60 km langt anlæg.
Anlægget ville forhindre de værst tænkelige oversvømmelser fra havet på op mod 4,4 meter.
Man kan også bare lade byen blive oversvømmet, nævner rapporten.
– Men så voldsomme stormfloder, som de, der i fremtiden kan ramme København, udgør en alvorlig trussel mod menneskeliv, særlige nationale værdier som vital infrastruktur, kulturarv og miljø samt erhverv og byens øvrige funktioner, lyder det i rapporten fra Sund & Bælt.
Ingen dagtilbud, skoler og plejehjem de næste 100 år
Du kan læse de vigtigste punkter fra den nye delrapport her.
Rapporten skal ses som et oplæg til en snak om løsninger, som politikere kan kaste sig over, når de to sidste delrapporter i en serie på fire bliver færdige senere på året.
Men allerede nu kalder Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), på hjælp fra staten, hvis Hvidovre skal sikres ordentligt.
– Vi har jo i Hvidovre allerede oplevet ødelæggelser, og vi har flere ”nærved”-oplevelser også, hvor det kunne være gået galt. Så vi har sådan set travlt.
– Men hverken lovgivning og finansiering findes i dag. Det er helt urealistisk, at de fire involverede hovedstadskommuner skillinger sammen til 13 milliarder kroner.
– Så bliver der ikke bygget eller renoveret dagtilbud, skoler og plejehjem de næste 100 år, konstaterer Anders Wolf Andresen over for Risbjerg & Co.
Alvorlig situation er mentalt langt fra folk i udsat område
En stor del af det sydlige Hvidovre kan blive hårdt ramt, hvis en 100- eller 1000-års-hændelse skyller ind over land.
Da Risbjerg & Co. besøger beboere i Strandmarkskvarteret i det sydlige Hvidovre, tæt på vandet, er det alligevel småt med bekymringer om, hvad der måske sker om 50 år.
På Krebsevej er det en langt større bekymring, at Amagermotorvejen nok skal udbygges lige om lidt, og hvad det kan betyde af støj.
– Vi har fået noget materiale om risikoen for stormflod, og vi følger med i, hvad der sker. Men det er ikke noget, vi tænker over. Til den tid er vi døde og borte, lyder det fra Steen Espersen.
Håber da, politikerne gør noget
En anden beboer har lige fået overdraget nøglerne til familiens nye hus, da Risbjerg & Co. kigger forbi for at tale risiko for oversvømmelse fra stormfloder i fremtiden.
Kvinden i huset konstaterer, at det er skidt, fordi det viser, at klimaforandringerne er i fuld gang.
Men holdningen er den samme som hos Steen Espensen. Det er en større bekymring, om familien kommer til at få en masse støj fra en større motorvej.
– Men jeg håber og regner med, at der bliver gjort noget, for ellers bliver politikerne i Hvidovre da utroligt upopulære, lyder det fra kvinden, som foretrækker at være anonym.
Den nye delrapport har flere beskrivelser af, hvad du kan forvente, hvis politikerne vælger at følge de opridsede muligheder for at sikre de fire kommuner mod fremtidens stormfloder.
– En stormflodssikring, der kan forhindre oversvømmelse af områderne, vil bestå af anlæg af betydelig størrelse og af en karakter, der vil få stor indvirkning i områderne, hvor de anlægges, står der i rapporten.
Den fortsætter med følgende tekst. Ordet “kote” dækker over højde fra havoverfladen:
– Stormflodssikringen vil udgøre en ca. 60 km lang zone med sikringsanlæg for en basisløsning på land i en højde på op til kote 7,8 m.
– Selv om anlæggene bygges oven på en terrænkote, der er hævet over vandniveau, vil anlæggene de fleste steder skulle være over menneskehøjde, og de vil derfor også kunne opfattes som barrierer mellem byområderne og det hav, som udgør nogle af byernes oprindelige eksistensgrundlag og identitet samt deres nuværende største herlighedsværdi.
– Stormflodssikringen vil således ikke kun beskytte Københavns værdier, den vil også kompromittere værdier.
Vi skal passe på at spærre regn inde bag portene
Rapporten nævner, at hvis man bygger porte, så vandet holdes ude af København, skal man også finde ud af, hvordan man vil håndtere vand, der kommer ned fra oven og bliver fanget på indersiden af portene.
Det har borgmester Anders Wolf Andresen også bidt mærke i, når det kommer til lige præcis Hvidovre:
– Samtidig er vi i Hvidovre særligt optaget af, hvordan porten kombineres med, at vi kan håndtere store mængder regnvand bl.a. i Harrestrup å, så vi ikke bliver oversvømmet af regnvand, når vi lukker porten til Kalveboderne.
– Disse anlæg er både omfattende og dyre, og det er slet ikke sikkert, at vi ender med denne model. Det skal vi – politikere, borgere, fagfolk og erhvervsliv – først til at drøfte nu, understreger han.
Billigere at handle end lade være
En tidligere rapport fra foreningen Realdania har vist, at gevinsterne ved at beskytte Kalveboderne mod oversvømmelser er langt større end udgifterne.
Den nye delrapport er nr. 2 ud af 3 delrapporter om sikring af områderne omkring København. Den ser på de tekniske udfordringer.
Første del af arbejdet handlede om, hvad fremtiden vil byde på at stormfloder omkring København.
Tredje og fjerde (sidste) del af arbejdet vil fokusere på økonomi. Den er forventet i november eller december 2024.
Borgmester: Det bliver ikke en syv meter høj betonmur
Det er også tanken, at politikerne gør noget, forsikrer Anders Wolf Andresen.
Løsningen skal ifølge borgmesteren ”være mere natur end beton”.
– Det står rimeligt klart, at vi har brug for en port, der kan lukke Kalveboderne, så vi kan bremse vandet i at komme den vej ind.
– Men det er min holdning, at vi skal arbejde med opbygning af naturarealer, der kan bremse vandet, hvis der kommer stormflod. Noget som dyr, planter og mennesker også vil have gavn af alle de andre dage på året, siger Anders Wolf Andresen.
Hør mere om overvejelser på borgermøde til november
Hvidovre Kommune afholder 13. november et borgermøde.
Her kan du høre om stormflodssikring og om, hvad der kommer til at ske, når hele rapport-arbejdet er færdigt i slutningen af 2024.
Planen for Kalveboderne er noget andet end Holmene
Tanken om de godt syv meter høje anlæg er et andet projekt end planer om ni kunstige øer ud for Hvidovre. Øerne kaldes Holmene.
De to projekter kan dog ende med at supplere hinanden.
Du kan læse mere om Holmene i artiklen Hvidovre Kommunes planer for ni kunstige øer ved Avedøre Holme.