Sidste mistænkte i knivstikkeri er nu varetægtsfængslet

Alle fire mistænkte efter et knivstikkeri i Avedøre er nu i politiets varetægt
Retten i Glostrup
Alle fire mistænkte er nu anholdt og varetægtsfængslet i sagen om et knivstikkeri i Avedøre. (Foto: Risbjerg & Co.)

Den fjerde og sidste mistænkte efter et knivstikkeri i Avedøre i oktober er nu varetægtsfængslet.

Grundlovsforhøret fandt i dag sted bag lukkede døre ved Retten i Glostrup.

Den sigtede har kæret afgørelsen til landsretten.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Risbjerg & Co.

Dermed er alle mistænkte i politiets varetægt i sagen, hvor to brødre på 31 og 32 år blev overfaldet.

Knivstikkeri måske udløst af skænderi om knallertkørsel

Ifølge Risbjerg & Co.’s ubekræftede oplysninger gik brødrene hen til unge fyre på knallerter for at gøre opmærksom på, at de kørte på et sted, hvor der blandt andre var børn.

Det førte til højlydte udvekslinger, der fik flere unge mænd til at komme til. Derefter blev brødrene stukket ned – ifølge forlydender, som altså ikke er bekræftede.

Begge ofre for overfaldet blev kørt på hospitalet med ”alvorlig tilskadekomst”.

Du kan læse lidt mere om sagen i en artikel fra oktober.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra Risbjerg & Co.