Hvis du har klager over noget i forslaget til en ny lokalplan for store dele af Risbjergkvarteret, skal du sige til inden 26. april 2024.
Kommunens folk hører også meget gerne fra dig, hvis du vil udtrykke støtte, har andre bemærkninger eller forslag til ændringer af lokalplanen, inden den ligger helt fast.
Du kan give din holdning til kende på to måder:
- På Hvidovre Kommunes hjemmeside.
Alle høringssvar bliver offentliggjort samme sted. - Ved at sende et fysisk brev.
Send til Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre.
Klager over ny lokalplan vil blive lyttet til
Charlotte Munch (DD) siger, at By- og Planudvalget vil gå svarene igennem.
By- og Planudvalget er den politiske instans, der står i spidsen for for processen. Charlotte Munch er formand for udvalget.
Hun pointerer, at politikerne ”faktisk ret langt hen ad vejen retter sig efter de høringssvar”.
”Det er klart, at er der to, der har skrevet, at de ikke ønsker, at der bliver bygget i to plan, er det nok ikke det, der bliver ændret. Men jo flere høringssvar, der kommer, des mere er der substans i for at få denne her lokalplan til at passe til jeres kvarter.”
”Det er jer, der bor der og lever det, den skal helst dække bedst muligt,” sagde Charlotte Munch under et informationsmøde om lokalplanen.
Du kan få mere at vide om indholdet af en lokalplan i artiklen “Hvad er en lokalplan?” XXXXXX
Størstedelen af Risbjerg omfattet af ny lokalplan
Bemærk, at forslaget til lokalplan for Risbjergkvarteret ikke omfatter hele Risbjergkvarteret, men en stor del af det.
Lokalplanen dækker området, der er afgrænset af:
- Karise Alle, Bjeverskov Alle og plejecentret Krogstenshave mod nord.
- Vigerslevparken mod øst.
- Brostykkevej, Risbjergskolen og rækkehusbebyggelsen Risbro mod syd.
- Hvidovrevej mod vest.
Du kan læse mere i artiklen Ikke hele Risbjergkvarteret er med i ny lokalplan.
Hvis du vil vide mere om, hvilket site du er landet på – og hvorfor visse elementer ser ufærdige ud – kan du med fordel læse denne artikel.