Gratis

Risbjerg & Co. får startstøtte som eneste nye lokalmedie i Danmark

Medienævnet støtter Risbjerg & Co., Så mediet kan etablere sig i Hvidovre til gavn for demokratiet.
Risbjerg & Co., logo, site under udvikling
Det er planen, at du ser meget mere til Risbjerg & Co.'s logo i fremtiden, når du søger efter nyheder om Hvidovre.

Før Hvidovres helt nye medie er gået i luften, lander det første store skulderklap:

Risbjerg & Co. er tildelt officiel startstøtte som det eneste nye lokalmedie i Danmark.

Det fremgår af en meddelelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Støtte skal styrke demokratiet i Danmark

Risbjerg & Co. har fået penge fra den såkaldte innovationspulje til danske medier.

Puljen er afsat af Folketinget til at sikre et bredt og mangfoldigt udbud af nyheder i Danmark.

Formålet er at styrke det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Risbjerg & Co. har fået støtte til at lave online-nyheder om Hvidovre, der løfter den typiske lokaljournalistik til et nyt niveau.

Det betyder både kritisk og konstruktiv journalistik, der har fokus på at gøre Hvidovre til en federe by at bo i.

Du har som læser indflydelse på historierne

Det betyder også, at du som læser bliver lyttet til, bliver taget med på råd og skal være med til at præge historierne.

Muligheden for at tage dine holdninger seriøst og bruge dem i journalistikken er én af grundene til, at Risbjerg & Co. har sit navn.

Samtidig er det et unikt kendetegn, at Risbjerg & Co. er blottet for generiske annoncer fra Google, som du typisk vil møde på mange andre sites.

I stedet vil du kun blive mødt af annoncer fra lokale forretningsdrivende, der tilbyder rabatter, så du kan begynde at bruge dit lokalområde mere, end mange gør i dag.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

En sidste krølle på tankerne er, at det kommer til at koste penge at blive medlem af Risbjerg & Co.

Mediet bliver på den måde også en test af, om lokaljournalistik af høj kvalitet, rabatter og levende sociale medier kan skabe en forretningsmodel, som alle bliver glade for.

Du kan læse meget mere under fanen om Risbjerg & Co.

Historier skal have betydning for børnefamilier

I starten vil historierne om Hvidovre blive udvalgt efter deres relevans for folk i Risbjergkvarteret.

De skal betyde noget for især børnefamilier, som bor i de fleste huse i kvarteret.

Men Risbjerg & Co. har også fået sit navn, fordi det er pointen, at historierne rækker ud over kvarteret og ind i andre områder af Hvidovre. Derfor er de også relevante for mennesker alle andre steder i kommunen.

Risbjerg & Co. kan slå igennem i Danmark

Tankerne med Risbjerg & Co. er blevet vurderet af Medienævnet.

Nævnet giver kun støtte, hvis et medie ser ud til at:

  • styrke demokratiet
  • kunne blive økonomisk bæredygtigt
  • have en realistisk mulighed for at slå igennem på det danske nyhedsmarked.

Med støtten viser Medienævnet altså, at Risbjerg & Co. har potentialet til at leve op til det hele.

Du kan blive medlem af Risbjerg & Co. lige her.

 

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra Risbjerg & Co.