Parker gratis i to timer uden brug af app ved Frihedens Butikscenter

Ejerne af Frihedens Butikscenter ændrer parkeringsregler, der har forarget, siden de blev indført 1. december

Frihedens Butikscenter
Du kan nu holde gratis i blandt andet parkeringskælderen under Frihedens Butikscenter. (Foto: Risbjerg & Co.)

Efter heftig kritik justerer ejerne af Frihedens Butikscenter reglerne for parkering på arealer omkring centret.

Nu behøver du ikke længere melde din ankomst i en app for at parkere i parkeringskælderen eller på området foran Lidl.

Den elektroniske indmelding var en del af et sæt nye parkeringsregler. De blev indført uden varsel på områderne 1. december og gjorde en hel masse kunder rigtigt vrede.

Oversigt over parkeringspladser ved Butikscenter Friheden i Hvidovre
Du har nu to timers gratis parkering på Frihedens Butikscenters egne P-pladser. De ligger ved Lidl øverst på kortet og i parkeringskælderen under bygningen i midten. Den kommer du ned til via to nedkørsler på hver side af bygningen. Vær opmærksom på, at de øvrige P-pladser bestyres af KAB og har andre regler. (Kort: Frihedens Butikscenter)

Kritikken betyder, at alle nu får to timers gratis parkering på de to arealer uden at behøve registrere sig eller sætte P-skiven.

I stedet sørger ”opgraderede kamerasystemer” for at registrere din bil automatisk, når du kører ind og ud, melder ejer af centret, Nrep, i en pressemeddelelse.

Mere end to timers parkering koster penge

Hvis du vil holde på centrets parkeringsarealer i længere tid end to timer, skal du som udgangspunkt betale via app eller QR-kode. Den skanner du på stedet.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Nrep og Oparko – der overvåger parkeringsarealerne – har dog i ugevis fået hug for at gøre alt elektronisk.

Det har betydet, at for eksempel ældre uden smartphone ikke kunne parkere på området.

Den kritik tager ejerne også til efterretning.

P-automat gør det muligt at betale med betalingskort

Derfor vil du snart kunne betale for parkeringen ud over de to timer i en P-automat, hvor du kan betale med betalingskort.

Du kan benytte automaten, ”så snart den er leveret”.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

– Vi har lyttet nøje til den feedback og de forslag, der er kommet fra centrets mange engagerede og loyale kunder, melder Kristian Lærke fra Nrep, der ejer og driver Frihedens Butikscenter.

– Vi både håber og tror, at disse forbedringer vil gøre besøget i Frihedens Butikscenter mere bekvemt og imødekomme alle behov hos vores mange forskellige besøgende, siger Kristian Lærke i pressemeddelelsen.

Nyt P-skilt i Friheden
Nye skilte vil gøre dig opmærksom på, at reglerne for parkering ved Frihedens Butikscenter nu er ændret. Justeringen kommer oven på en december måned, hvor ejerne i erkendelse af at have begået fejl annullerede samtlige P-bøder

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her