Oversigt: 42 millioner kroner til projekter i Hvidovre i 2023

Risbjergskolen fik knap tre millioner til matematikundervisning i det fri

42 milllioner kroner givet til projekter i Hvidovre Kommune i 2023, herunder MatMobilen på Risbjergskolen
Elever på Risbjergskolen kommer ud at opleve naturen i matematik-projektet MatMobilen. (Tegning: Clea Mørkvig-Hansen)

42 millioner kroner til projekter i Hvidovre kan være med til at en lille smule mindre presset at være forældre uden det store overskud. 

De kan også gøre det lidt sjovere at være barn på Risbjergskolen og lære om matematik de næste år.

27 projekter i Hvidovre Kommune fik midler

I 2023 besluttede en række fonde og puljer sig for at støtte 27 projekter i Hvidovre Kommune med i alt 42.360.250 kroner.

Det er langt mere støtte end året før, lyder det i dagsordenen til et møde i Hvidovre Kommunes økonomiudvalg. 

Det største, enkelte beløb på syv millioner kroner blev givet til at skabe et såkaldt familiehus.

Familiehuse kan være indrettet med forskellige tilbud og grupper og skal i bund og grund hjælpe især udsatte voksne til at blive så gode forældre som muligt.

Pengene kommer fra Social- og Boligstyrelsen.

Risbjergskolen får 2,8 mio. til matematikundervisning i naturen

Et andet projekt sørger for, at elever på Risbjergskolen kan pakke taskerne og komme ud i naturen for at lære matematik.

Novo Nordisk Fonden har sendt 2,8 millioner kroner af sted til Den Mobile Matematiktjeneste, også kaldet MatMobilen.

Projektet på Risbjergskolen går ud på, at eleverne skal finde frem til viden ved selv at kigge på og undersøge naturen.

Tjenesten har eksisteret i nogle år, men de nye penge skal være med til at sørge for, at den både slår rødder og bliver bredt ud til flere elever. 

Her er en kort introvideo til MatMobilen-forløbet, hvor du kan få lidt flere ord på, hvad det går ud på:

ChatGPT oversætter embedsmandsprog

Dagsordenen på Hvidovre Kommunes hjemmeside er skrevet af embedsmænd til politikere, så den er lidt svært at få alt mening ud af for udenforstående.

Vi har som et eksperiment bedt ChatGPT hjælpe med at oversætte beskrivelsen af et par af de andre projekter, der fik støtte i 2023, til nogenlunde normalt dansk.

Du kan se resultatet i bunden af denne artikel.

42 millioner kroner er en stor stigning

Det samlede beløb for 2023 på godt 42 millioner kroner til projekter i Hvidovre Kommune er et gevaldigt hop opad i forhold til året før.

I 2022 hev Hvidovre Kommune fundraising hjem for i alt 8,9 millioner kroner. Mens 27 projekter fik støtte i 2023, var antallet af støttede projekter i 2022 nede på blot 7.

Det hører med til historien, at mængden af støtte varierer meget fra år til år af flere årsager.

En forklaring er, at hvis kommunen trækker mange penge hjem ét år, opstår der en form for mæthed i systemet.

Pengene skal bruges og projekterne skal sparkes i gang og komme i mål, før man igen bliver klar til at søge midler og starte nye projekter.

I perioden fra 2017 til 2023 har Hvidovre Kommune sammenlagt skrabet over 195 millioner kroner sammen gennem fundraising.

ChatGPT’s beskrivelse af andre projekter, der får penge

Og så var der lige listen over projekter, der har fået støtte i 2023.

Teksten fra dagsordenen er oversat af sprogmodellen ChatGPT fra embedsmandsprog til noget ”med lidt mere kant og friskhed til et medie, der skriver til mennesker uden særlige forudsætninger for at forstå indholdet”:

Her er en lille oversigt og eksempler på noget af det, der får støtte – med ChatGPT’s ord:

  • Børn og familieliv:
    • 7 projekter, 20.3 mio. kr.
    • Pifter Børnecenter Hvidborg og Ungecenter Porten op.
  • Voksne-området:
    • 2 projekter, 2.92 mio. kr.
    • Tester nyt med borgerstyrede budgetter og øger viden hos frontmedarbejderne i socialpsykiatrien.
  • Job-boost:
    • 6 projekter, 6 mio. kr.
    • Hjælper unge med psykiske udfordringer til at finde vej til uddannelse eller job.
  • Skole-opgradering:
    • 4 projekter, 3.71 mio. kr.
    • Avedøre Skole får en ny udendørs motorikbane til børn med indlæringsbesvær.
  • Sundhed og ældre:
    • 3 projekter, 6.68 mio. kr.
    • Ny aktivitetsplads ved Plejehjemmet Krogstenshave.
  • Medarbejdere i kommunen-boost:
    • 2.15 mio. kr. til at reducere sygefravær hos frontmedarbejdere i ældreplejen.
  • Trafik-ændring:
    • 1.27 mio. kr. til at fixe Avedøre Havnevej-Bibliotekvej-krydset for at undgå færdselsuheld.
  • Kultur-kick:
    • 2 projekter, 150.000 kr.
    • Hvidovre Kunstråd får 50.000 kr., og biblioteket laver virtual reality-oplevelser for seniorer med de sidste 100.000 kr.

Du kan selv dykke ned i dagsordener og beslutninger i kommunens forskellige udvalg på Hvidovre Kommunes hjemmeside. 

Du har klikket dig ind på et nyt site med nyheder om Hvidovre. Læs mere i denne artikel.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her