Ny skønhedsklinik, Gloow by Torp, skal skabe liv på Hvidovrevej

Både mænd, teenagere og par kan ligesom kvinder få behandlinger i en ny skønhedsklinik, der holder åbningsreception søndag 29. juni

Gloow by Torp, Tanja Torp i Hvidovre
Tanja Trop glæder sig både til at skabe nærvær og god service - og til at være med til at skabe liv i centrum af Hvidovre med åbningen af Gloow by Torp. (Foto: Risbjerg & Co.)

Ambitionerne er høje hos Tanja Torp, der står bag en ny skønhedsklinik, Gloow by Torp.

– Klinikken er skabt med ønsket om at tilbyde eksklusive og resultatorienterede behandlinger i smukke og rolige omgivelser – med fokus på både velvære, faglighed og æstetik, fortæller Tanja Torp.

Skønhedsklinikken åbner officielt 1. juli på Hvidovrevej 257, hvor der tidligere har ligget blandt andet en blomsterbutik og senest en knivbutik.

Men allerede søndag 29. juni er der åbningsreception. Den vender vi tilbage til.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Gloow by Torp vil ikke kun være velvære, men skabe resultater

Det lyder måske sjovt, at en skønhedsklinik slår sig op på at være resultatorienteret.

Det går ifølge Tanja ud på at kombinere ”professionelle teknikker med veldokumenterede produkter”.

– Det handler ikke kun om velvære, men også om synlige resultater, for eksempel i forhold til glød, fugt, urenheder eller akne eller fine linjer, melder hun til Risbjerg & Co.

Produkter i Gloow by Torp i Hvidovre
Nogle af produkterne, du finder på hylderne hos Gloow by Torp. (Foto: Tanja Torp)

Også behandlinger til mænd og par

Hvis du er mand, tænker du måske, at det her kun er noget for fruen og intet har med dig at gøre.

Men det har det faktisk.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Gloow by Torp har en hel liste af behandlinger til mænd.

Hvis det virker lidt angstprovokerende at lægge vejen forbi en skønhedsklinik alene og for eksempel bede om en ”Deep Cleanse”, kan du vælge at få behandlinger sammen med din partner.

Tanja fortæller:

– Vi tilbyder parbehandlinger i en af vores særligt indrettede kabiner med to brikse.

– Her kan kærestepar, veninder, venner eller søskende nyde en afslappende behandling sammen – side om side – i rolige og luksuriøse omgivelser.

Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev:

Barndomsdrømmen Gloow by Torp skal skabe liv i Hvidovre  

Kaster du et blik ind af vinduerne i skrivende stund, mangler der lige den sidste finish, før man rigtig kan se luksus eller opleve ro.

Lokalerne er ved at blive gjort helt klar, som det næsten altid sker op til åbningen af en ny butik.

Gloow by Torp, skønhedsklinik i Hvidovre
Alle hjælper til for at få Gloow by Torp helt klar til åbningen. (Foto: Tanja Torp)

Tanja lover dog, at alt er på plads til den officielle åbning af Gloow by Torp.

Hun glæder sig “vildt meget” til at åbne i lige præcis de lokaler.

Allerede som lille, da hun var på besøg hos familie på den anden side af vejen, kiggede hun på lokalerne og drømte om en dag at åbne en butik lige præcis her.

Det handler både om at få sit eget sted i Hvidovre og om at være med til at skabe liv i byen.

– Vi skal have skabt noget liv i byen, og jeg glæder mig til at bidrage med noget nærvær og service, siger Tanja.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Kom til åbning søndag 29. juni – og få lokale lækkerier

Åbningsreceptionen finder sted i skønhedsklinikken på Hvidovrevej 257 søndag 29. juni kl. 12 til 15.

Tanja Torp lover bobler fra Hvidovre Vinhus, øl fra Spybrew, sodavand fra Fantombryg og lidt lækkert at spise fra PS Catering.

Og måske også en goodiebag. Men så skal du skynde dig og være blandt de første 20, der booker en tid i den nye klinik.

Alle er velkomne, også teenagere, der selvfølgelig også kan få behandlinger, når skønhedsklinikken har helt officielt åbner tirsdag 1. juli.

LÆS OGSÅ: Organic Market: Hvidovre har brug for gode, lækre varer

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her