Medlemsvilkår

Vilkår, når du tegner medlemskab hos:

Risbjerg & Co.

Ege Allé 8

2650 Hvidovre

CVR-nummer: 44674394

 

Det får du ved køb af medlemskab

Når du køber et medlemskab af Risbjerg & Co., får du adgang til alle artikler på www.risbjergo.dk.

Køber du et medlemskab for et halvt eller helt år, får du også adgang til Risbjerg & Co.’s lukkede Facebook-gruppe og til rabatter fra lokale annoncører i Hvidovre.

Du kan læse om gældende rabatter hos Risbjerg & Co.’s annoncører her.

Medlemskaber kan løbe i en uge, en måned, et halvt år eller et helt år. 

Bemærk, at kun medlemskaber i et halvt eller et helt år giver adgang til rabatter fra lokale annoncører.

Et medlemskab er personligt.

Du kan købe et medlemskab og oprette en medlemsprofil her.

Priser for medlemskab

Standardpriser for medlemskab pr. 1. august 2024 (danske kroner):

En uge:  19

En måned: 59

Et halvt år: 299

Et år: 499

Hvis du køber medlemskab til særlig tilbudspris, er det den pris, der gælder i perioden, du betaler for.

Risbjerg & Co. forbeholder sig retten til at justere priser løbende. Det vil selvfølgelig ikke påvirke prisen for et medlemskab, du allerede har betalt for.

Betaling

Du kan betale med MobilePay og kreditkort af typen Visa, Dankort og Mastercard.

Pengene bliver trukket fra din konto med det samme.

Fortrydelsesret og opsigelse

Du har ingen fortrydelses- eller refunderingsret, for i det øjeblik du betaler, åbner dørene sig til hele universet hos Risbjerg & Co., som du kan gå på opdagelse i og i visse tilfælde bruge rabatter fra med det samme.

Medlemskaber år bliver automatisk forlænget for en tilsvarende periode.

Hvis du har tegnet medlemskab gennem et særtilbud, fortsætter medlemskabet i den af de fire grundperioder, der ligger tættest på den, du har købt som særtilbud.

Har du for eksempel købt særtilbud for fire måneder, vil medlemskabet bliver forlænget som halvårsmedlemskab.

Du kan selvfølgelig stoppe dit medlemskab igen, så det ikke bliver forlænget ud over den periode, du har betalt for. 

Det gør du ved at logge ind og bruge din medlemsprofil, som du får adgang til ved oprettelse af medlemskab.

Fortsat medlemskab

Dit medlemskab bliver fornyet i forbindelse med udløb for en tilsvarende periode – med mindre du beder om at få det stoppet via din selvbetjening eller ved at skrive til Risbjerg & Co. på kontakt@risbjergco.dk. Du kan til nød også ringe på 29723812.

Bemærk, at forlængelser af medlemskaber sker til den fulde pris, der gælder på tidspunktet for forlængelse. 

Manglende betaling

Hvis vi ikke kan trække pengene fra din konto, får du en venlig påminder.

Har du stadig ikke betaler, får du én mere, og vi sætter dit medlemskab på pause. Det bliver aktivt igen, så snart du betaler.

Modtager vi stadig ingen betaling, stopper vi medlemskabet.

Cookies og privatliv

Vi overholder al GDPR-lovgivning, både danske og europæiske love. 

Se detaljer her

Medlemsvilkår kan løbende og uden varsel justeres af Risbjerg & Co., dog aldrig med tilbagevirkende kraft.

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser gældende for privatpersoners handel med:

Risbjerg & Co.

Ege Allé 8

2650 Hvidovre

CVR-nummer: 44674394

 

Risbjerg og Co. er et online-medie med nyheder om Hvidovre.

Som medlem får du adgang til samtlige artikler på www.risbjergco.dk. Ved længere tids medlemskab (et halvt år eller mere), får du også adgang til en eksklusiv Facebook-gruppe og til unikke rabatter hos annoncører.

Du kan melde dig ind her – eller se medlemsvilkår for oplysninger om forskellige typer medlemskab, priser og betingelser. 

Du kan læse meget mere om Risbjerg & Co. – hvad du kan forvente af journalistikken, hvem der er chefredaktør, og hvorfor det koster penge at blive medlem – lige her.

 

Rabatter hos annoncører

Du kan læse om gældende rabatter hos Risbjerg & Co.’s annoncører her.

Rabatterne administreres af annoncørerne selv. Du får rabat hos annoncøren ved at opgive dit navn og dit medlemsnummer i forbindelse med køb eller reservation. 

Rabatter kan kun opnås, hvis du på tidspunkt for køb eller reservation er medlem af Risbjerg & Co.

Den enkelte annoncør står selv for handelsbetingelser i forbindelse med udnyttelse af rabatten. Det gælder både fortrydelsesret, refundering, regler for afbud til arrangementer og andet, der måtte relatere sig til rabatten hos annoncøren.

Annoncører og rabatter skifter løbende. Fremgår en rabat ikke af rabatsiden, er den udløbet.

Hvis du forsøger at udnytte en rabat uden at være medlem eller på anden vis få gavn af en rabat, som ikke tilkommer dig efter vilkårene på disse sider, skal du betale beløbet tilbage plus et gebyr på 500 kroner.

 

Fortrydelsesret og opsigelse

Du har ingen fortrydelses- eller refunderingsret, for i det øjeblik du betaler, åbner dørene sig til hele universet hos Risbjerg & Co., som du kan gå på opdagelse i og i visse tilfælde bruge rabatter fra med det samme.

Men du kan selvfølgelig stoppe dit medlemskab, så det ikke bliver automatisk forlænget. Det gør du ved at logge ind og bruge din medlemsprofil, som du får adgang til ved oprettelse af medlemskab.

Læs mere om medlemsvilkår her.

 

Regler for deling af indhold fra Risbjerg & Co.

Du er velkommen til at omtale indhold fra Risbjerg & Co. andre steder som for eksempel sociale medier, og du må meget gerne dele links. Men du må ikke lægge selve indholdet fra Risbjerg & Co. ud andre steder. Spørg, hvis du er i tvivl: kontakt@risbjergco.dk.

 

Cookies og privatliv

Vi overholder al GDPR-lovgivning, både danske og europæiske love. 

Se detaljer her

 

 

Hvis du har spørgsmål eller vil klage

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så skriv til kontakt@risbjergco.dk.

Risbjerg & Co. følger danske love og regler. Men vil du klage til en udenforstående instans, kan det ske til Klager til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet via Nævnenes Hus

Handelsbetingelserne kan løbende og uden varsel justeres af Risbjerg & Co., dog aldrig med tilbagevirkende kraft.