Udvalgsformænd må ikke boykotte udvalgte medier, mens de udtaler sig eller skriver læserbreve til andre.
Det fastslår flere medieforskere over for Risbjerg & Co.
Meldingen kommer, efter at udvalgsformand Sara Benzon (SF) fra Hvidovre Kommune har fastslået på Facebook, at hun i en konkret sag hellere vil skrive et læserbrev i Hvidovre Avis end udtale sig til Risbjerg & Co.:
– Jeg kommer med en længere udtalelse i Hvidovre Avis i næste uge, for jeg mener, at det bør være tilgængeligt for alle og ikke ligge bag en betalingsmur.
I strid med forvaltningsloven at boykotte udvalgte medier
Den slags er i strid med forvaltningsloven, lyder det fra flere medieforskere.
– Når man er i rollen som minister, borgmester eller udvalgsformand, kan man ikke bare boykotte bestemte medier og udtale sig til andre, siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder på DMJX.
– Man kan nægte at udtale sig til alle medier. Den ville holde i retten. Men man kan ikke skalte og valte mellem nogle, siger han.
Lektor Thomas Aagaard Pallesen fra DMJX er enig. Han tilføjer:
– At et medie kræver betaling af sine læsere, mens et andet ikke gør, er ikke en saglig grund. Det er en helt accepteret forudsætning, at medierne traditionelt ikke har været gratis, siger han.
Følg med i byens vigtigste historier – tilmeld dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev.
Anders Fogh Rasmussen-sag lagde rammerne
Forskerne trækker en sag med Anders Fogh Rasmussen (V) på banen.
For 20 år siden nægtede den tidligere statsminister at udtale sig til Ekstra Bladet om årsager til at gå med i krigen mod Irak.
Anders Fogh Rasmussen var i sin gode ret til at nægte at udtale sig, så længe han heller ikke talte med andre medier om emnet, bemærker Roger Buch – også uanset, at Ekstra Bladet hver dag i næsten to år henvendte sig for at få et interview.
– Men da han begyndte at tale om Irak-krigen med andre medier, gik den ikke længere, selvom Anders Fogh forsøgte at holde fast, fortæller Roger Buch.
Hvad så, hvis man ikke udtaler sig til andre medier, men kun skriver læserbreve?
– Hvis man underskriver sig udvalgsformand, kan man stadig med rimelighed spørge, hvorfor man kun vil kommunikere et sted og ikke er til rådighed til at svare på spørgsmål fra andre medier, siger Roger Buch.
Sara Benzon har netop bragt et indlæg om emnet i Hvidovre Avis som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sara Benzon: Jeg har aldrig udtalt, at jeg ikke vil kommentere
I en mail til Risbjerg & Co. giver Sara Benzon sit syn på sagen.
Hun skriver blandt andet:
– Jeg mener ikke, at jeg i følge forvaltningsloven er forpligtet på at give svar i samme længde til alle medier.
– Det uddybende svar i Hvidovre Avis mener jeg er berettiget, fordi Risbjergskolens Bestyrelse har valgt at bringe deres indlæg her og derfor synes jeg, at det eneste rigtige må være at svare dem her også.
– Jeg har aldrig udtalt, at jeg ikke vil kommentere eller svare på spørgsmål fra Risbjerg & Co, hverken yderligere i denne sag eller i andre sager. Men jeg vil gerne stå ved, at jeg mener, at det er vigtigt, at vi i et demokratisk samfund har medier, som er tilgængelige for alle.
– At udvalgsformænd i forvaltningsretlig sammenhæng er på linje med statsministeren, ministre og borgmestre afspejler sig ikke i de vilkår, vi arbejder under.
– Udvalgsformænd er fritidspolitikere og har måske behov for lidt mere rummelighed, hvad angår tid og deadlines, lyder det blandt andet i mailen.
Det har ikke været muligt for Risbjerg & Co. at spørge ind til mailen før deadline til denne artikel.
Sådan endte det med kommentar på Facebook
Sara Benzons bemærkning på Facebook faldt, efter Risbjerg & Co. havde lavet en artikel om, at hun i dagevis ignorerede en aftale om et interview, som hun havde sagt ja til at deltage i.
Interviewet skulle indgå i den journalistiske dækning af konsekvenserne af en aktindsigt i blandt andre Sara Benzons arbejde i kommunen. Aktindsigten er foretaget af skolebestyrelsen på Risbjergskolen.
Mere om den sag i artiklen Skolebestyrelse efter aktindsigt: Tal viser noget helt andet, end politiker siger.
