Du får masser af julehygge i Hvidovre Nærradio.
24., 25. og 26. december er der Julekavalkaden fra kl. 10-18.
Her kan du høre ”alle byens borgmestre”.
Det dækker over borgmester Anders Wolf Andresen (SF), 1. viceborgmester Søren Friis Trebbien (K) og 2. viceborgmester Anders Liltorp (S).
Her er sendeplanen for julen i Hvidovre Nærradio
Du kommer også til at høre alle værterne på radioen samt to bands, som alle byder julen velkommen med ægte julestemning.
Sendeplanen hen over julen ser således ud:
24. december:
10:00 – 12:00: Borgmester Anders Wolf Andresens Julestue
12:00 – 20:00: Alle studieværter på radioen julehygger på hver deres egen måde og ønsker lytterne en glædelig jul
20:00 og frem: En Bedre Jul (julestemning og julefortællinger)
25. december:
Frem til kl. 10:00: En Bedre Jul
10:00 – 12:00: 1. viceborgmester Søren Friis Trebbiens Julestue
12:00 – 14:00: Bandet Fistful of Dollars’ Julestue (genudsendelse fra 1. december)

Karsten Mansa (trommer), Rune Holberg (bas), Emil Viberg (Pedal Steel), Niels Poulsen (Lead Guitar) og forsanger Torsten Lefmann (rytmeguitar). (Foto: Hvidovre Nærradio)
14:00 – 20:00: Alle studieværter på radioen julehygger
20:00 og frem: En Bedre Jul
26. december:
Frem til. kl. 10:00: En Bedre Jul
10:00 – 12:00: 2. viceborgmester Anders Liltorps Julestue
12:00 – 14:00: Pigtrådsorkestrets Julestue (genudsendelse fra 15. december)

14:00 – 20:00: Alle studieværter på radioen julehygger
20:00 og frem: En Bedre Jul
Dagen fra 27. december til og med 30. december kører med normal sendeplan.
Se nærmere på nærradioens hjemmeside www.h-n-r.dk.
Stor nytårsfest afløser julehygge
31. december starter en stor nytårsfest klokken 10.
– Den kører helt frem til klokken 2 om natten 1. januar, hvor alle værter fester derudaf.
– Vi kommer til at ønske lyttere, sponsorer og samarbejdspartnere et knaldgodt nytår, fortæller stationsleder Per Schreiber fra Hvidovre Nærradio til Risbjerg & Co.
Fra 1. januar kl. 10:30 er det tilbage til normal sendeplan. Dog med visse undtagelser.
Faste programmer holder jule- og nytårsferie
Nyhedsprogrammerne holder jule- og nytårspause.
Hvidovre Nyt (som normalt sendes mandag til torsdag fra kl. 10:30 til 11:00) kommer først tilbage i sin normale form fra juleferie mandag 6. januar.
Aktuelt i Hvidovre (som normalt sendes lørdage fra kl. 13 til 14) vender først tilbage i sin normale form lørdag 11. januar.
OBS: Oplever du stilhed, så sig til!
Hvis du oplever udfald i radioen, altså at den er stille, så må du ifølge nærradioen meget gerne ringe til radiovagten på 36 49 71 70 (fastnetnummer, som ikke modtager SMS).
– Enhver henvendelse om at hjælpe os med at holde radioen ”On Air”, er meget velkommen, fastslår Hvidovre Nærradio over for Risbjerg & Co.
– Alle værterne på radioen ønsker alle lytterne, sponsorerne samt samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
– Vi glæder os til at se, hvad året 2025 byder på af nyheder i vores by, tilføjer holdet.
2024 bød undervejs på en overraskelse for det gode radio-team.
Læs om den oplevelse i artiklen Chok for Hvidovre Nærradio: ”Send 128 timers lokalradio om ugen”.