Liberal Alliance udpeger fem kandidater til kommunalbestyrelsen:
- Martin Amby, 44 år, senior-bæredygtighedsrådgiver
- Pia Lystrup Holleufer, 55 år, IT-indkøber
- Mads Emil Holleufer, 26 år, stud.polit.
- Morten Kristoffer Hansen, 50 år, selvstændig IT-konsulent
- Henrik Holleufer, 64 år, senior-AML-specialist
Liberal Alliance (LA) har opstillet kandidaterne i sideordnet opstilling.
Det bliver altså personlige stemmer, der kommer til at afgøre, hvem der i givet fald skal repræsentere partiet i kommunalbestyrelsen efter valget til november.
Øverste kandidat på stemmesedlen bliver partiets nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, Martin Amby.
Liberal Alliance går til valg på liberale kerneværdier
LA’s lokale formand i Hvidovre, Henrik Holleufer, er glad for den brede diversitet i alder, erfaring og interesseområder, som han ifølge en pressemeddelelse mener er en stor styrke for et kandidathold.
LA vil i valgkampen fokusere på ”liberale kerneområder som mere personlig frihed, mindre bureaukrati og et stærkt lokalt erhvervsliv”, lyder det i pressemeddelelsen.
Du kan finde Liberal Alliance i Hvidovre på Facebook.
Mens Liberal Alliance udpeger fem kandidater til kommunalbestyrelsen, har SF tidligere udpeget 11 kandidater.
I en anden artikel kan du se SF’s rangordning.
Følg med i optakt til kommunalvalg hos Risbjerg & Co.
Risbjerg & Co. er et rent digitalt medie, så du har det altid lige ved hånden, når du sidder med mobilen.
Du kan følge med både her på sitet, på Facebook, Instagram, Bluesky og LinkedIn.
Du kan også tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev. Det giver dig en opsamling af nyheder to gange om ugen.
Risbjerg & Co. dækker løbende et væld af politiske emner, og dækningen bliver kun mere intens, i takt med at kommunalvalget nærmer sig.