Der er ingen tvivl om, at Byggelegepladsen Regnbuen betyder meget for børn, forældre og lokalsamfundet.
Det er en helt særlig institution med engagerede medarbejdere og et unikt miljø, som vi sætter stor pris på.
Jeg forstår også, at der kan opstå bekymring hos forældre, når der sker ændringer i ledelsen.
Ny leder skal ansættes på Byggelegepladsen Regnbuen
Vi kan ikke kommentere den konkrete sag. Men når en ny leder skal ansættes på Regnbuen, sker det efter nogle faste regler.
Ifølge driftsoverenskomsten mellem institutionen og Hvidovre Kommune er det bestyrelsen, der ansætter lederen, mens Kommunalbestyrelsen skal godkende beslutningen.
Som udgangspunkt godkender kommunen altid den leder, bestyrelsen indstiller, medmindre der er vægtige grunde til andet.
Regnbuen er omfattet af lov om bl.a. ansættelser
Generelt kan vi sige, at selvejende institutioner som Regnbuen er omfattet af forvaltningsloven.
Reglerne i forvaltningsloven skal sikre, at offentlige ansættelser og beslutninger altid sker på et oplyst og sagligt grundlag, så alle kan have tillid til disse beslutninger.
Det er vigtigt at understrege, at Kommunalbestyrelsen endnu ikke har taget stilling i den konkrete sag.
Beslutningen vil blive truffet på et lukket møde, da sagen indeholder personfølsomme oplysninger.
Jeg forstår godt, at forandringer kan skabe usikkerhed, men jeg vil gerne understrege, at der bliver arbejdet for at sikre en tryg og stabil hverdag for børnene på Regnbuen – både nu og i fremtiden.
Venlig hilsen
Tine Larting, direktør for børne- og velfærdsområdet
Læs mere om sagen i artiklen Byggelegepladsen Regnbuen skal ikke gøres kommunal, forsikrer direktør