Det er blevet tid til en uhyggelig konkurrence: Har du den mest imponerende pynt til Halloween i Hvidovre?
Tag et foto af din flotteste Halloween-udsmykning og send det til Risbjerg & Co.
Så er du med i kampen om lækre Halloween-kager fra det lokale og kvalitetsbevidste R Bakery.
Du kan se kagerne nederst i artiklen.
Hvad er en imponerende Halloween-udsmykning?
Du afgør selv, hvad du synes er imponerende.
- Måske er det et græskar, som er skåret uhyggeligt flot ud?
- Måske er det ungernes værelse, der er udsmykket i skrigende orange farver?
- Eller en forhave eller altan, der er blevet indrettet som en edderkoppe-rede eller et trafikuheld?
Det kan også være, du har fundet en original måde at markere Halloween på, som hverken inkluderer skeletter, plastikfigurer eller levende lys i store bær. (Jo, græskar er faktisk bær!)
Kun din egen fantasi sætter grænser.
Stem på Hvidovres mest imponerende Halloween-pynt
Risbjerg & Co. udvælger tre finalister blandt de tilsendte fotos.
Derefter følger en afstemning, så alle kan være med til at bestemme, hvem der vinder den lækre præmie.
Dit foto behøver for resten ikke være taget med fancy fotoudstyr.
Selvfølgelig gavner det, at man kan se, hvad billedet forestiller, men et håndholdt mobilfoto er fin dokumentation.
Det er udsmykningen og tanken bag, der får en præmie, ikke fotoet i sig selv.
Send dit foto til Risbjerg & Co.
Send dit bidrag til kontakt@risbjergco.dk senest søndag 27. oktober.
Det er snart Halloween, og der skal også være tid til afstemning, inden den store rasle-aften oprinder torsdag 31. oktober.
Vinderen får direkte besked om både den prestigefyldte sejr og om, hvordan man får sine lange skelet-fingre i den lækre præmie fra R Bakery.
Her er præmien!
Præmien består af to lækre kager – en stor og en lille.
I en tid, hvor “Den store bagedyst” kører for fulde omdrejninger, skal du selvfølgelig have at vide, hvad præmien indeholder:
Kagerne består af en cookie-bund, karamelliseret pærekompot og en mørk chokolademousse.
De er sprayet med hvid velvet-chokolade.
Hold dig opdateret med nyt fra Risbjerg & Co.: Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev.