Hvidovres ungdom vil have en stemme: ”Når vi endelig har et forslag, lytter de voksne ikke”

Kommunens folkeskole skal reformeres. Mens politikerne har fokus på at inkludere flere fra specialområdet i de almene klasser, vil eleverne tages seriøst. Det stod klart på et borgermøde på Avedøre Skole.

Unge deltog under skolemødet i Avedøre i en paneldebat, hvor de understregede børn og unges behov for at blive inddraget i processen. (Foto: Jesper Kongsted/Hvidovre Kommune)

Omtrent 100 af Hvidovres borgere trodsede for nylig årets første sne og drog til borgermøde på Avedøre Skole om fremtidens folkeskole.

Her stod én ting klart: Byens unge er færdige med at være stille tilskuere til de voksnes velmenende idéer om, hvad børn har brug for.

Nu vil ungdommen selv have indflydelse.

– Hvis jeg kunne ændre én ting, ville det være, at skolen lytter mere til os børn. Vi har et elevråd, men der bliver ikke lyttet til det så meget, som man burde, siger Francis Lindevang Gilbert, som går i 7. klasse på Risbjergskolen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Elevråd fungerer ikke – inddrag os på nye måder 

Francis mener, at man skal ændre hele måden, man tænker på elevinddragelse:

– Man burde inddrage hele klasser – eller hele årgange – så der er en større stemme bag os, og vi kan få mere indflydelse. Det er meget bare de voksnes verden at tage beslutninger om skolen, mener han.

Han bakkes op af Medina Tasal, som går i 8. klasse på Frydenhøjskolen:

– Vi oplever, at elevrådene ikke fungerer. De bruges som en måde at pjække fra undervisningen.

– Og når vi endelig har et forslag, lytter de voksne ikke. Så hvis de voksne virkeligt gerne vil høre på os, skal vi finde nye former for inddragelse, siger hun.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Skolechef: Skolen skal formes efter børnene

Dette giver ekko på scenen til borgermødet, der afholdes i en klassisk gymnastiksal med vægge flankeret af ribber og reb.

Her understreger Ole Møller Laursen, som er centerchef for skole og uddannelse i Hvidovre Kommune, at:

– Vi skal lave en fremtidens skole, hvor det ikke er børnene, som skal formes efter skolen. Det er skolen, der skal formes børnenes behov.

Mange millioner – men håber på flere

Francis Lindevang Gilbert og Medina Tasal er til stede til arrangementet som nogle af repræsentanterne for Hvidovres Fælles Ungdomsråd.

De er en af mange aktører, der skal have indflydelse på udformningen af fremtidens folkeskole i Hvidovre.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Projektet går under navnet En folkeskole for alle.

To af de helt store mål er ifølge Ole Møller Laursen at øge trivslen og fagligheden blandt Hvidovres børn, samt at få flere elever fra specialklasser over i mere rummelige, almene klasser.

Skoleområdet er tildelt 50 millioner kroner i perioden 2025 til 2027 i budgetaftalen for 2025.

Selvom det lyder som mange penge, er det ikke nok, siger Sara Benzon (SF), kommunalbestyrelsesmedlem og forperson for børne- og uddannelsesudvalget:

– Det her skal ses som et startskud og som de penge, der kan bruges til at omforme folkeskolen.

– Jeg håber, at byrådet senere hen vil indse, at flere penge til folkeskolen er godt givet ud, siger hun.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

En mere fleksibel skole

Borgermødets deltagere blev opfordret til at deltage i tematiske dialoggrupper, der blandt andre berørte trivsel og dannelse, forældres rolle og ikke mindst elevernes stemme.

I et klasselokale på anden sal i skolen fra 1956 tog en gruppe 7 klasse-elever ordet.

Her gjorde Francis Lindevang Gilbert det klart, at elever skal have mere indflydelse på deres undervisning:

– Vores danskundervisning foregår bare på computeren på Mit Gyldendal. Og jeg føler ikke, at der er mulighed for, at vi for eksempel kan arbejde tværfagligt, siger han.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Men de vil også have mere fleksibel undervisning, forklarer han. Han savner, at der tages højde for elevers niveau.

– Det kan være ret udfordrende, at man holdes tilbage i et fag, man er rigtig god til. Men det kan også være et nederlag, hvis man slet ikke kan følge med.

– Det skal undervisningen kunne tage højde for, mener Francis Lindevang Gilbert.

Klasser skal favne flere niveauer og diagnoser

Og netop mere fleksibel undervisning er på tegnebrættet for fremtidens folkeskole.

Målet er ifølge Sara Benzon, at klasserne skal kunne rumme både flere fagniveauer og børn med diagnoser.

– Lige nu er der uhensigtsmæssigt mange børn i specialklasser. Vi skal have indrettet vores folkeskole, så der også er plads til børn med diagnoser og handicap i de almene klasser, siger hun og forklarer hvorfor:

– Alle undersøgelser peger på, at børn fra specialklasser er overrepræsenterede i arbejdsløshedsstatistikker, og at de også i langt højere grad end andre børn møder store sociale og psykiske udfordringer i voksenlivet. Det skal vi gøre noget ved.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Borgermødet var det sidste indledende møde, før konkrete planer for den nye folkeskole begynder at blive lagt.

Efter planen skal det afsluttende møde afholdes 6. februar 2025.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her