Hvad kalder man folk fra Hvidovre?
Er man hvidovrebo? Hvidovregenser? Eller bare Hvidovre-borger?
Man skulle næsten tro, at betegnelsen lå fast for en by, der har mere end 1.000 år på bagen.
Men det gør den faktisk slet ikke.
Forstadsmuseet melder pas
– Vi har lige talt om det, og på museet kender vi faktisk ikke en betegnelse for folk fra Hvidovre, konstaterer Bitten Larsen, da Risbjerg & Co. lægger vejen forbi Forstadsmuseet, hvor hun er afdelingsleder.
– Spørgsmålet er, om det at koble et navn til én fra et sted, hører købstæderne til – at man er randrusianer eller århusianer.
– Vi kan i hvert fald konstatere, at man heller ikke bruger et bestemt ord om én fra Brøndby eller Rødovre, siger Bitten Larsen.
Dansk Sprognævn kan ikke finde noget
Læser man indlæg i Hvidovre Avis eller officielle dokumenter fra kommunen, bliver folk fra Hvidovre typisk kaldt Hvidovre-borgere.
Men det virker måske lidt som en kommunes betegnelse for folk uden for Rådhuset.
Er vi virkelig ikke andet?
– Jeg kan ikke lige umiddelbart finde noget, må jeg indrømme, lyder det, da Risbjerg & Co. prøver lykken hos Dansk Sprognævn.
– Hvidovre-borger kan man jo altid sige, men en endelse, der sætter sig direkte på enden af ordet som for eksempel koldingenser, københavner eller køgebo, kan jeg ikke lige finde, melder Johanne Mortensen, videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn.
En person fra Hvidovre er svær at binde en ende på
Hvad har vi gjort i Hvidovre, siden vi mennesker ikke har noget navn?
– Det kan have noget at gøre med, at ordet bare er besværligt at danne en indbyggerbetegnelse med, lyder buddet fra Johanne Mortensen.
– De nemme er dem, der slutter på konsonanter, for eksempel er ”København” og ”københavner” ligetil. Slutter byen på -n, sætter man bare -er på: gråstener. Andre kan være lidt kluntede, bemærker hun.
Johanne Mortensen fortæller, at de lidt mere etablerede indbyggerbetegnelser for byer med vokaler til sidst typisk ender på:
– -bo som grenåbo eller haslebo eller
– -enser som i grevegenser
Så måske hvidovrebo eller hvidovregenser kan fange an?
Anarki hersker!
Risbjerg & Co. forsøger at få lidt hjælp fra Dansk Sprognævn til at finde frem til det oplagte navn.
Er der ikke nogle objektive kriterier, man kan bruge, når man skal beslutte sig for et navn?
Nej, konstaterer Johanne Mortensen.
– Nogle gange er det lidt tilfældigt, om der er en sprogbrug, der etablerer sig.
Er der ingen regler for, at et navn skal være knyttet til noget geografisk – for eksempel havet eller andet?
– Nej. Det er meget, hvad folk begynder at sige.
– Tag for eksempel Skive. Mange siger ’skibonit’. Hvor lige præcis det ord kommer fra, er et godt spørgsmål.
– Det kan være ret tilfældigt og handler meget om, hvilket ord der bliver etableret i det pågældende bysamfund, forklarer Johanne Mortensen.
Så – hvad kalder man folk fra Hvidovre?
Vil det sige, at vi kan opfinde vores eget ord i Hvidovre, og hvis det fanger an, så er det bare sådan, det er?
– Ja, det er ikke noget, vi bestemmer. Vi bestemmer, hvordan ord skal staves og bøjes, og hvordan kommaet skal sættes.
– Kan du få hele Hvidovre til at sige, at nu hedder I Hvidovre-nisser, så skriver vi det nok ned et sted.
Se, det er da noget af en opfordring!
Hvad siger du, Hvidovre-nisse? Hvad vil du helst kaldes?
Send dit ønske til kontakt@risbjergco.dk – så kommer det med i puljen til en senere afstemning.
