Fire ugers varetægtsfængsel til mand bag ”cykelattentat”

En 24-årig mand er idømt yderligere fire ugers varetægtsfængsel efter voldsom cykelulykke i Hvidovre. Forsvarer kærer kendelsen.
Retten i Glostrup
Mens grundlovsforhøret af en 24-årig mand fandt sted ved Retten i Glostrup, sendte en cykelklub besked ud om, at den kører træning rundt om Rigshospitalet for at sende god karma til to ofre for det, der i beskeden kaldes et ”attentat”. (Foto: Risbjerg & Co.)

En 24-årig mand skal sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger, efter han i weekenden kørte cykelryttere ned ved et gadeløb i Hvidovre.

Forsvareren kommer til at kære kendelsen fra Retten i Glostrup til landsretten.

Det betyder, at landsretten skal tage stilling til, om varetægtsfængslingen virkelig skal stå ved magt. Det sker i næste uge.

UPDATE 19. september: Østre Landsret fastholder varetægtsfængsling efter cykelulykke

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Mand mødte op efter operation ved leveren

Manden blev i søndags varetægtsfængslet i 11 dage in absentia, altså uden at være til stede.

I dag var han kommet til kræfter efter en operation for blødninger ved leveren og kunne møde op i byretten til et nyt grundlovsforhør.

Du kan læse mandens egen beretning om, hvad der skete op til ulykken i en anden artikel.

Hans beskrivelse af ulykken er mildest talt anderledes, end de beskrivelser der kommer fra vidner. 

Fire ugers varetægtsfængsel af flere årsager

Manden sad med hovedet i hænderne, da dommeren afsagde kendelsen efter to timers grundlovsforhør. Sagen er underlagt navneforbud.

Manden bliver varetægtsfængslet i fire uger, blandt andet fordi en del efterforskning mangler, herunder:

  • Afhøring af vidner, blandt andre de to cykelryttere, der kom værst til skade ved ulykken
  • Endeligt svar på blodprøve, der kan afsløre mængden af stoffer i mandens blod under ulykken
  • Analyser fra en bilinspektør, som undersøger mandens køretøj, der ifølge anklageren lader til at kunne køre op minimum 41 km i timen

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Manden er sigtet for flere forhold, blandt andet efter straffelovens paragraf 252, der er rettet mod dem, der ”af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed”.

En dom kan i værste fald udløse otte års fængsel.

Dommer: Mand ignorerede advarsler i høj fart

Dommeren lagde blandt andet vægt på, at der er særlig bestyrke mistanke mod manden, som gør, at man må forvente, at han står til en dom på minimum 60 dages ubetinget fængsel.

Det berettiger, at han bliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

– Man skal tage det med i betragtning, at når man ignorerer advarsler og kører ind i mennesker med så høj fart – både sin egen og andre cyklister, der måske kører 40 eller 50 km i timen til et cykelløb – så kan man godt forestille sig, at det går galt.

– Det er det også gået for den ene rytter, konstaterede dommeren.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Cykelklub kalder cykelulykke for “attentat”

To ryttere kom særlig voldsomt til skade under ulykken.

Den mest medtagede af de to ryttere fra Nørrebro Cykleklub er stadig indlagt på Riget med risiko for at blive lam fra navlen og ned.

Den anden rytter blev i weekenden opereret for lungekollaps.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Tilfældigvis midt under retsmødet sendte Ordrup Cykel Klub en meddelelse ud om, at en træningstur søndag får afgang fra Rigshospitalets hovedindgang.

– Statement og god karma til de to tilskadekomne Nørrebro-ryttere fra sidste weekends attentat ved Hvidovre Cykle Klubs cykelløb, lyder det.

Klubben opfordrer andre cykelklubber til at gøre det samme. Rytterne mødes ved hovedindgangen kl. 9.

Ifølge anklageren blev rytterne ikke bare ramt af en “elcykel”. Mandens cykel er nærmere en “stor knallert”. Mere om det i denne artikel.

Redaktionel note, 13. september: Tidligere stod, at mandens ‘store knallert’ kan køre op mod 55 km/t. Det er blevet rettet minimum 41 km/t.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra Risbjerg & Co.