Er det virkelig et handicap i længdespring at mangle en hånd?

Bjørk Nørremark fra Hvidovre springer længdespring i parasport i klassen T47 for folk, der har et handicap under albuen.

Hun er selv født uden en hånd – men det er jo ikke en fod eller et ben, som det for eksempel er tilfældet med hendes landsholdskollega Emile Aaen eller Daniel Wagner hos mændene.

Burde hun ikke konkurrere til OL for folk uden handicap?

Små forskelle er store på højt niveau 

Bjørk Nørremark forklarer tålmodigt, at PL og parasport generelt handler om at skabe lige forudsætninger for alle.

Det betyder, at man kun konkurrerer mod andre, der har en lignende eller lige præcis den samme funktionsnedsættelse.

– Rent sportsligt ser jeg det ikke selv som en begrænsning, at jeg mangler en hånd.

– Men vi snakker om centimeter eller millimeter, når det handler toppræstationer. Når det er på et vist niveau, kan du se den forskel ret tydeligt, forklarer hun til Risbjerg & Co.

Manglende hånd giver ubalance i springet

Helt konkret giver en manglende venstre hånd eller et andet handicap under albuen noget ubalance, som påvirker teknikken bag et spring.

Du har mere vægt på højresiden i trækkraften, når du sprinter, forklarer Bjørk.

Hendes venstre arm og overarm er heller ikke lige så stærk som hos en person uden handicap, så den kan ikke trække så meget.

– Jeg kan ikke lave de samme øvelser i træningslokalet som andre, for eksempel ’power cleans’, som er nogle af de mest sprinterorienterede øvelser, man kan lave. Der må jeg finde på alternativer.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Det er både i træningslokalet, hvor jeg må finde på noget andet, men også i selve løbet og afsættet er der små ulemper ved at mangle en hånd, understreger hun.

Para-atleter bliver tjekket for deres funktionsnedsættelse, første gang de er med til et stævne.

Derefter bliver de klassificeret til den rette klasse, som de så konkurrerer i på verdensplan.

Du kan læse meget mere om Bjørk Nørremark i dette portræt.