Dette debatindlæg er svar på et debatindlæg af Tina Cartey Hansen (K): Ja til tryghed, nej til skræmmekampagne.
Jeg sover nu ganske udmærket om natten – også selvom Konservative ikke finder mig særlig hjælpsom.
Men jeg kommer aldrig til at bidrage til at tysse debatten om tryghed ned.
For hvad er det egentlig, vi taler om?
Knivstikkeri er ingen tilfældighed
Et knivstikkeri på en ungdomsuddannelse midt på dagen. En sort bil, der ruller op foran en skole – endnu et knivstikkeri.
Er det hverdagskost? Nej.
Men det er heller ikke en tilfældighed. Det er et symptom på en udvikling, vi bliver nødt til at forholde os til.
Vi må tale åbent om flere knivstikkerier
Og bare lige for at opdatere næstformanden: Det er under to måneder siden, en 21-årig mand døde af sine knivstik.
Det er ikke engang et halvt år siden, at to brødre blev overfaldet i Avedøre.
For slet ikke at glemme knivstikkeriet i december på Hvidovre Hospital.
Hvor mange flere liv skal gå tabt, før vi må tale åbent om problemet?
Tryghed er en følelse, der bliver sat på prøve
Men knivstik er jo ikke det eneste der skaber en utryghed.
Eksempelvis blev en kvindelig løber for ganske nylig overfaldet på sin løbetur.
Tryghed er altid mere end statistik. Det er en følelse.
Og den følelse bliver sat på prøve, når grupper af unge i bestemte områder bidrager til en forråelse, vi ikke tør italesætte uden at blive skudt i skoene, at vi fører en skræmmekampagne.
Og vi kan vel blive enige om, at unge, der går med kniv, ikke er trygge og i trivsel?
Politikere skal turde kalde problemet ved navn
Men hvem er det egentlig, der skræmmer hvem?
Er det borgerne, der siger fra over for utrygheden, eller politikerne, der frygter at kalde problemet ved navn?
Ja – Hvidovre er en dejlig by at bo i. Og det skal den blive ved med at være. Netop derfor skal vi kunne tale åbent om det, hvis vi føler os utrygge – og også hvor vi føler os utrygge.
Hvis vi ikke tør anerkende, at nogle unge i for eksempel Hvidovre er en del af problemet, hvordan skal vi så nogensinde finde en løsning?
Hvis vi ikke tør tale om, hvorfor trygheden er udfordret, hvordan skal vi så nogensinde genvinde den?
Tavshed har aldrig gjort nogen tryggere
Det er ikke skræmmekampagne at påpege en virkelighed, der allerede skræmmer mennesker i deres hverdag.
Det er ikke populisme at insistere på, at tryghed er en ret, ikke et privilegium.
Så lad os droppe tryghedstabuet. For tavshed har aldrig gjort nogen tryggere.
Som en afsluttende korrektion, så var Justitsministeren ikke i Hvidovre for at tale om utryghed, men for at tale om tryghed på S togstationerne og for at se et område hvor der var utryghed, men med simple midler skabt tryghed.
Maria Durhuus
Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet i Hvidovre
