Det Konservative Folkeparti: Ny næstformand i bestyrelsen

LÆSERBREV: Vælgerforeningen i Det Konservative Folkeparti i Hvidovre holdt 16. januar partiets årlige generalforsamling. Her kan du læse om de vigtigste emner.

Bestyrelsen i Det Konservative Folkeparti i Hvidovre
Den nye bestyrelse for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre består (fra venstre) af Jesper Hjelm, Tom Mikkelsen, Peter Dræbye, Michael Sabroe, Johnny Berg og Ejner Skræddergaard. (Foto: Det Konservative Folkeparti i Hvidovre)

Vanen tro berettede formand Peter Dræbye om et begivenhedsrigt politisk år med fokus på den gode dialog, partiet oplever, når man sommeren over er med til markedsdage foran rådhuset.

– Det er en god demokratisk tradition, som vi gerne bakker op om. Det er i mødet med borgerne, vi bliver inspireret og klogere på hinandens forståelse af, og ønsker for Hvidovre, mener formanden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Jesper Hjelm ny næstformand i bestyrelsen

I forbindelse med de årlige valghandlinger, blev Jesper Hjelm valgt som ny næstformand i bestyrelsen.

 
Jesper Hjelm, næstformand, Det Konservative Folkeparti i Hvidovre
Jesper Hjelm er valgt som ny næstformand i bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre. (Foto: Privat)

Jesper takkede for valget og glæder sig til at hjælpe partiet til et godt kommunal- og regionsrådsvalg til november:

– Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, KB-gruppen og medlemmerne i vores forening.

– De Konservative står stærkt i Hvidovre, og jeg glæder mig til at bidrage til partiets videre fremgang i Hvidovre, siger Jesper.

Jimmy Jensen træder ud af bestyrelsen

Med valget af Jesper som ny næstformand, udtræder Jimmy Jensen af bestyrelsen.

Partiet takker Jimmy for det store arbejde, han gennem en lang årrække har lagt i bestyrelsen.

Jimmy har bl.a. været en stor drivkraft bag det konservative kolonihavekoncept til markedsdagene og støttet formanden i det organisatoriske arbejde i foreningen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Konservative aftryk på budget og i kommunalbestyrelsen

Som altid var der også en beretning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne samt tid til politisk drøftelse på mødet.

Her blev fokuseret på de mange konservative aftryk, gruppen har sat i det forgangne år.

Både i forbindelse med udvalgsarbejdet, medlemsforslag og budgetforhandlinger, men også via det store arbejde alle fire lægger i bestyrelsesarbejde, borgermøder m.m.

Under den politiske drøftelse fyldte især spørgsmål og kommentarer til idrætsvisionen og borgmesterens nye udspil til kystsikring via landudvidelse.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her