En arkæologisk udgravning i Avedøre i Hvidovre afslører spor fra både jernalderen (500 f.v.t-800 e.v.t.) og bronzealderen (1700-500 f.v.t.).
Men den viser også, at der kan have været et helt lille samfund helt tilbage i bondestenalderen (3900-1700 f.v.t.).
Det fortæller arkæolog Helene Jacobsen, da Risbjerg & Co. lægger vejen forbi udgravningen i Avedøre.
Her er Helene Jacobsen og kolleger fra Kroppedal Museum i gang med at endevende de marker, der om nogle år skal lægge areal til et boligkvarter kaldet Gartnerhaven.
– Jeg elsker bronzealderen, så jeg er glad for, at vi har fundet noget derfra, fortæller Helene Jacobsen, der står i spidsen for udgravningerne.
– Det er det fedeste at hive noget op af jorden og være den første, der har rørt det i flere tusinde år, siger hun.
Mandag 18. november kan du selv høre hende fortælle om oplevelserne på udgravningen. Se nederst i artiklen.
Hus fra jernalderen er det fedeste fund
Helene Jacobsen er især begejstret for afmærkninger i jorden efter et knap 2000 år gammelt hus.
Det er huset, der er markeret med rød/hvide stænger på fotoet i toppen af artiklen.
Huset har været gennem to faser. Dengang kunne træet i et hus holde godt 25 år; så skulle det skiftes.
– Derfor kan to faser indikere, at der har boet mennesker i huset i over 50 år. Begge huse har været mindst 16 meter lange og 5,5 meter brede.
– Jeg synes, det er det fedeste, vi har fundet, for store huse kan indikere, at de har været brugt til beboelse i den ene ende og forsamlinger i den anden ende.
– Det viser, at her kan have boet flere mennesker på samme område, fortæller Helene Jacobsen.
Huset er det mest konkrete tegn på, at der også op gennem jernalderen kan have været et samfund på det sted, hvor der om få år skal opstå et nyt lokalmiljø.
Gartnerhaven ved Byvej og Brostykkevej skal huse 600 boliger til nutidsmennesker, der får et helt nyt naturområde uden for dørene.
Du kan læse mere om planerne på projektets hjemmeside.
Fortidsfolk kunne lave tekstiler på hør-anlæg
Arkæologerne har også fundet spor efter noget, der ligner et over tusind år gammelt anlæg til at tørre hør.
– De har haft hørproduktion herude til at lave tekstiler. Dengang har det ikke været hvem som helst, der har haft den slags, fortæller Helene Jacobsen.
Det har dog næppe været mere end et lille samfund, der har boet på markerne i området, hvor Brostykkevej møder Byvej, i hvert fald målt efter nutidens standarder.
Arkæologerne ser kun spor efter enkelte gårde fra bondestenalderen, lidt flere fra bronzealderen og så huset fra jernalderen.
I alt 28 større og mindre konstruktioner ser arkæologerne spor efter. Fagfolk kalder de mindre konstruktioner for fire-stolpe-anlæg.
Fire-stolpe-anlæg er ret små bygninger, som kan have været brugt til opbevaring af redskaber eller korn, der er blevet høstet.
I denne video kan du se, hvordan Helene Jacobsen kortlægger fundene i udgravningen:
Apparatet er en GPS, der markerer, hvor der er fundet noget interessant i jorden.
Markeringerne ryger videre ind i computeren. På den måde kan arkæologerne få et overblik og lave analyser af fundene.
Lokale flinthuggere har lavet økser
Mens arkæologerne ser forholdsvis få spor efter bygninger i området, har de til gengæld gjort en god mængde andre fund.
Hele 327 stykker flint i forskellige stykker er dukket op af jorden i Gartnerhaven.
Flere af flintstykkerne har ridser. Det kan være, fordi de er blevet brugt som økser, måske til at fælde eller hugge i træer fra området.
Træ kunne bruges til både at bygge huse og til brænde.
– Økserne kan også have været brugt som våben. Det ene udelukker ikke det andet, bemærker Helene Jacobsen.
De mange stykker flint med ridser tolker Helene Jacobsen sådan, at der har ligget et flinthuggerværksted, som måske har produceret økser.
Stedets ældste fund: En 3.500 år gammel pilespids
Det måske ældste fund på stedet er en pilespids.
Ifølge en arkæolog med særlig forstand på stenteknologi stammer den formentlig fra tiden omkring starten på bronzealderen 1.700 år f.v.t.
Måske er den endnu ældre, siger Sofus Stenak, da Risbjerg & Co. viser ham fotoet fra udgravningen.
– Mod slutningen af stenalderen bliver metallerne mere normale. Det er blandt andet i denne periode, man får det første guld i Danmark.
– Pilespidser af denne type er almindelige i stenkistegrave fra perioden, og de findes som gravgaver sammen med flintdolke, fortæller Sofus Stenak.
Sofus Stenak har oparbejdet sin ekspertise ved selv at eksperimentere materialer for at finde ud af, hvordan fortidens folk har skabt og brugt deres våben.
Du kan følge Sofus Stenaks arbejde på Instagram og Facebook.
Helene Jacobsen fortæller, at pilespidsen er fundet i et treskibet hus, som først dukker op i bronzealderen.
Derfor er formodningen alt i alt, at pilespidsen er godt 3.500 år gammel.
Keramik-fund antyder, at Hvidovre-folk har haft køer eller geder
Udgravningen har også afsløret dyretænder og keramik, blandt andet beklasket keramik.
Det betyder ler i flere lag, som måske kan have givet en isolerende effekt, lidt samme princip som i nutidens termokopper.
De kan være forrådskar, som er brugt til at opbevare mad. Den slags brugte man i blandt andet bronzealderen, forklarer Helene Jacobsen.
De har også fundet et sideskår af et si-kar.
Det stammer formentlig fra omkring 500 f.v.t. og kan indikere, at der på det tidspunkt gik dyr som køer, geder eller får på stedet, som man kunne få mælk fra.
– Det siger noget om deres økonomi på det tidspunkt, at de har haft mælkeproducerende dyr, for måske har det krævet noget at have råd til en ko. Det fortæller i hvert fald noget om, hvilken slags mad de har haft adgang til, siger Helene Jacobsen.
Se selv hele udgravningen mandag 18. november
Området ser med andre ord ud til at have været brugt løbende til beboelse gennem de seneste mange tusinde år.
Hvis du selv vil have syn for sagen, kan du troppe op mandag 18. november kl. 14 ved skurvognen på Byvej 83, tæt på Gartnerhaven.
Så fører Helene Jacobsen dig gennem det ujævne og mudrede område ud til udgravningen, så du blandt andet kan se, præcist hvor det store jernalder-hus har ligget.
Det er en unik mulighed, for det varer ikke længe, før stedet med alle fortidsminderne forsvinder.
Når arkæologerne er færdige med at kortlægge området og hive fund op af jorden, går anlægget af Gartnerhaven i gang.
Derefter kan historien om menneskers bosættelser i området få endnu et kapitel.
Vil du læse mere?
For at læse mere skal du blive medlem.
Så får du adgang til en masse god journalistik, lokale rabatter
og muligheden for at påvirke din by.
Klik HER for at komme i gang!
