Jeg arbejder på Regnbuen. Det har jeg gjort i cirka 14 år.
Jeg har lyst til at komme med lidt historie.
For et års tid siden står Regnbuen i en situation uden en leder og med en helt ny souschef.
Her vælger bestyrelsen at ansætte Mie som konstitueret leder, da hun blandt andet har interessen.
Det er jeg meget imod, blandt andet på grund af, at hun og Ronny er gift.
Bestyrelsen var meget opmærksom på mig, og de gik meget op i, at Regnbuen fik et godt samarbejde og arbejdsmiljø blandt personalet.
Det blev Mie og den nye souschefs allerførste opgave at få styr på dette.
Og det fik de.
Ansat i Regnbuen: Mie går op i det med liv og sjæl
Nu er der så gået et års tid, og jeg støtter Mie 100 procent, også selvom jeg har været en af ”dem”, som havde det allersværest ved det.
Hun har vist mig, at hun går op i det med liv og sjæl, og det synes jeg, der mangler at blive dykket ned i.
Mange skriver om børnene, dyrene og aktiviteterne på Regnbuen – men nu har direktør Tine Larting jo på en måde ”lovet” os, at Regnbuen ikke bliver kommunaliseret.
Og så kan man jo godt sige, at alt dette er sikret.
Mie blev for nylig konstitueret igen, igen i yderligere to måneder.
Mie fortæller mig, at hun havde lyst til at sige nej tak, men fordi hun elsker Regnbuen og vil sørge for os ansatte, sagde hun ja.
Igen er hun god nok – til trods for, at hun er gift med en ansat.
Hvorfor må andre i kommunen have et forhold?
Mie er kommet med nogle forslag til at få det til at fungere.
For eksempel, at der laves et stykke papir med hende og Ronnys underskrift, så hvis der er det mindste, så træder én af dem tilbage, eller Ronny frasiger sig titlen som MR (medarbejderrepræsentant, red.).
Og at bestyrelsen og TR (tillidsrepræsentant, red.) ville tage sig af sager med hensyn til Ronny, hvis der altså kom nogen.
Men ingen af disse forslag var gode nok.
Og nej, Ronny siger ikke op, han er et stort trækplaster på Regnbuen.
Det får mig til at tænke på andre familiære forhold blandt ansatte i det kommunale i Hvidovre.
Hvorfor er de tilladt, når Mie og Ronnys forhold ikke er?
Mie sætter sig ind i tingene og vil udvikle Regnbuen
Den leder, som skal lede Regnbuen forhåbentlig de næste mange år, skal være en, der kender stedet, kender dets særheder, som kan lide dyr, som vil træde til, når det brænder på.
Vi er ikke så mange ansatte, og derfor er vi også afhængig af, at vores leder kan træde til en fast aften én gang om ugen, hver 6. weekend, helligdage, ved sygdom med mere.
Det er også med til at give en god og sund arbejdsmoral.
Og det vil og gør Mie!
Hun har et bredt netværk i Hvidovre Kommune, skoler, klubber og andet.
Hun sætter sig virkelig ind i de mange forskellige ting, der omhandler klubben, selv ting, som måske ikke siger hende det helt store.
Hun er interesseret i at bibeholde klubbens ånd, men samtidig udvikle.
Hvorfor må vi ansatte ikke udpege lederen?
Vi har fået at vide, at Regnbuens bestyrelse ikke længere vil ansætte Mie som leder, da den ikke vil gå imod kommunens regler.
Men hvorfor kan det ikke bare være op til os, der er ansat? Os, der går i det til hverdag? Kender kommunen overhovedet til vores hverdag?
Kommunen har foreslået, at man enten kunne ansætte en leder fra et vikarbureau eller én fra en anden klub i kommunen.
Hvorfor? Når der sidder én, som gerne vil, én, som tager det her seriøst, én, som har den store drøm om at blive leder på den klub, hun selv har arbejdet på i 20 år, som er blevet formet der og udviklet sig der.
Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Jeg/vi mangler, at bladet bliver taget fra munden, og at der bliver snakket ærligt om tingene.
Tine Andersen,
medarbejder på Byggelegepladsen Regnbuen
LÆS OGSÅ: Hvidovre Kommune bakker op om Regnbuen
