Gratis

Vild Hvidovre-torsdag: Du KAN ikke kede dig!

I dag kan du nyde en finale i kæmpe-sportsstævne, stand up-komik i topklasse, markering af flagdag for Danmarks udsendte og Ungdommens Folkemøde
Thomas Warberg, komiker
Thomas Warberg er i gang med sidste måned i sin 2024-turné med showet "Du har det ikke fra mig". (Pressefoto)

Torsdag 5. september er det simpelthen din egen skyld, hvis du ender med at kede dig som Hvidovre-menneske.

I det store verdensbillede er den største begivenhed, at Emilie Aaen fra Hvidovre Atletik & Motion i aften kl. 19 springer finale ved de Paralympiske Lege på nationalstadion i Paris.

Emilie Aaen springer til PL i Paris
Emilie Aaen er her midt i et træningsspring i Paris. I aften er det alvor. (Foto fra Emilie Aaens Instagram-profil)

Emilie Aaen skriver selv på Instagram:

– Hold nu helt kartoffel, hvor jeg GLÆDER mig!

Du kan følge Emilies spring direkte på DR2 og læse om forventninger til hendes præstation i en anden artikel hos Risbjerg og Co.

I samme artikel kan du læse om en anden Hvidovre-atlet, Bjørk Nørremark, som springer sin PL-finale fredag formiddag kl. 10. To sportschefer mener, hun har chance for at vinde en medalje.

Tilmeld dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret om nyheder fra Hvidovre.

Thomas Warberg i Kulturhus Risbjerggaard

Præcis på samme tid går stand up-komiker Thomas Warberg på Teater Vestvoldens scene i Kulturhus Risbjerggaard.

Hans show tager afsæt i store kriser midtvejs i livet: forhøjet kolesteroltal, ufrivillig vandladning, for meget tid brugt på at reality, rollen som far.

”Du har det ikke fra mig” er Warbergs femte onemanshow i rækken. De fire foregående høstede ifølge Teater Vestvolden både 5 og 6 stjerner.

Kun få billetter er tilbage. Bestil via Teater Vestvolden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Flagdag fejres i Avedøre med lokal soldat

Er du til noget lidt mere seriøst, er 5. september officiel flagdag for Danmarks udsendte.

Det bliver markeret i Avedørelejren, hvor udsendte personer fra Hvidovre bliver hyldet.

Det foregår i Café Bataillionen, som engang var spisesal for kaserneområdets soldater.

Dagens gæstetaler er Thomas Lund, der bor i Hvidovre. Han er uddannet sergent og officer og har været udsendt til Afghanistan tre gange.

Thomas Lund er blandt andet sportschef for det militære landshold i femkamp, men du kender ham måske som halvdelen af arrangør-duoen bag Familieløbet Jungle Run.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Ungdommens Folkemøde i Valbyparken

Endelig kan du fra lige nu smide, hvad du har i hænderne og drøne over i Valbyparken. Her bliver afholdt anden dag af Ungdommens Folkemøde.

Du kan høre om AI, Insta-profiler, bygge din egen robotarm, lave bæredygtig mad og meget andet.

Der er gang i den hele dagen. Se programmet på Ungdommens Folkemødes hjemmeside.

Du kan følge med i nyt hos Risbjerg & Co. på FacebookInstagram eller X – eller via det gratis nyhedsbrev.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her