5 gode råd: Sådan tænder du op i en brændeovn

Her får du gode og simple råd til at tænde korrekt op i brændeovnen, så den udleder færre giftige partikler, og så du undgår at genere naboen med røg

Mand tænder op i en brændeovn
Din brændeovn udleder hele 80 procent færre partikler, hvis du følger nogle simple råd, når du tænder op. (Foto: Freepik)

Hvordan tænder man op i en brændeovn?

Man putter træ ind, sætter ild til dynen og lader det brænde – d’uuuh.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Tænker du måske – men der er faktisk små greb, som både sætter god gang i din brændeovn og samtidig sørger for, at den udleder så få giftige partikler som muligt til både din egen stue og til verden udenfor.

  1. Brug kun tørt træ, som er ubehandlet. Hold dig fra at tænde op med reklamer og affald.
  2. Læg to små stykker brænde i bunden. Byg et lille tårn af pindebrænde. Læg optænding på toppen og i lagene nedenunder.
  3. Tænd dit tårn oppefra. Den metode alene kan sænke udledningen af giftige partikler med 80 procent.
  4. Lad kammeret få en masse luft, indtil flammerne har rigtig godt fat.
  5. Tjek udenfor, om det står ud med røg. Jo mindre røg – og jo lysere, den er – des bedre har du tændt op. Så ved du det til næste gang.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Er der meget røg, kan det også være, din skorsten trænger til et eftersyn. Hiv fat i en skorstensfejer hos kommunen.

Forsker: Vigtigt med rigeligt med luft og antænding fra oven

Rådene kan være med til at gøre, at dine naboer bliver en smule mindre generede, når du fyrer brænde af.

Og så gør de en reel forskel for, hvor meget du forgifter dine omgivelser, forsikrer Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet.

– Brugeradfærd i forhold til optænding og vedligehold af fyringen har stor betydning for emissionerne, fortæller Steen Solvang Jensen, seniorforsker på Sektion for Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Han understreger, at det især kan give mange partikler i luften, hvis man skruer ned for luften i kammeret for at få ilden til at brænde langsomt og på den måde holde gang i fyringen i lang tid.

– Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med lufttilførsel for at få den bedste forbrænding.

– Man har også vist, at top-downfyring ved optænding giver færre emissioner end anden optænding, fortæller han til Risbjerg & Co.

Ifølge Miljøstyrelsen fjerner du hele 80 procent af de giftige udledninger, hvis du tænder korrekt op i en brændeovn.

Her fortæller en skorstensfejer, hvorfor rådene har så god effekt:

Gode råd til naboer til osende brændeovne

Steen Solvang Jensen bemærker, at selvom man fyrer perfekt, vil der stadig være masser af emissioner.

Så overvej, om du kan droppe en optænding eller to, især hvis du har fjernvarmen eller andre muligheder for at varme din bolig op.

Er du nabo til en brændeovn, der bliver ved at ose, men synes, det er svært at tale med ejeren om det, har Miljøstyrelsen samlet en håndfuld råd, hvordan du kan gribe den an.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Bliver det ved at være slemt, kan du overveje at tage den videre til kommunen.

Det står faktisk i Hvidovre Kommunes regler, at røg fra en brændeovn ikke må give ”synligt eller lugtende røgnedslag hos naboen”.

Bliver naboen ved at forbryde sig mod reglerne, har kommunen endda ret til at forbyde brugen af brændeovn.

Se reglerne i Hvidovre Kommunes forskrift.

Du kan også vælge at lune dig lidt ved nyheden om, at brændeovne i Hvidovre faktisk forurener mindre og mindre.

Eller læse forskerens dom om, hvordan man bedst sørger for at begrænse den skadelige brænderøg: Ved at tænde ordentligt op eller ved at forbyde gamle brændeovne.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Bliv medlem nu og
spar 40%
Fri adgang til alle artikler & rabatter i et halvt år